Tine Høeg smiler bare, da jeg konstaterer, at hendes bog er en af de relativt få, jeg har læst om kvindelivet i 30erne – de år, der er allermest trivielle, men også allermest dramatiske, er sært underbelyste.
Litteraturen er – som samfundet – fuld af historier om de unge, rastløse og vilde. Den voksne kvinde får enorm opmærksomhed i en ny bølge af bøger om moderskabet, men ingen taler om den årrække, der ligger som en forladt mellemstation midtimellem.
Del: