Anne Sophia Hermansen: Sammenbragte familier er helvede på jord

Vis det, når du er træt af hans børn. Ikke noget med at pakke dine følelser væk – det giver bare kræft eller mavesår. Opdrag du løs på dem, og sig det åbent, når du synes, at de er irriterende. Dine egne børn er selvfølgelig ikke irriterende eller rettere: De er irriterende på en sød måde.

»Flyt du ind i hans lejlighed, og hvis ikke eksen har taget alle sine ting med sig, er det bare ærgerligt. Smid dem ud, foran børnene. Det er bedst med en helt frisk start,« skriver kulturredaktør Anne Sophia Hermansen i sin sarkastiske guide til sammenbragte familier. GAB photography

De fleste sammenbragte familier ender med at gå i stykker. Jeg har selv været en del af et par stykker og kan sige med sikkerhed, at det bliver jeg aldrig igen. Når mine venner fortæller mig, at de skal flytte sammen med kæresten, som også har børn, tænker jeg altid »stakkels dig«. Nej, jeg tænker det ikke – jeg siger det, og jeg mener det. Sammenbragte familier er helvede på jord.

Hvorfor er de så svære at få til at lykkes? Well, tænk på, hvor svært det kan være at leve i en kernefamilie, og gang så dine frustrationer med antallet af medlemmer af den sammenbragte familie. Er der børn under fem år, tæller de dobbelt. Er der en umulig eks, ganges det samlede resultat med tre.

Til dig, der er helt vildt forelsket og gerne vil flytte sammen med kæresten så hurtigt som muligt, har jeg lavet denne guide. Du er nemlig på rette vej, hvis du vil køre den nye familie i sænk. Her er fem råd, der virker hver gang:

1. I har kendt hinanden et par måneder og mødt hinandens børn. Alle lader til at kunne lide hinanden. Skynd jer at flytte sammen. Tre ud af fire sammenbragte familier ender godt nok med at gå i stykker, men sådan kommer det ikke til at gå jer. Flyt du ind i hans lejlighed, og hvis ikke eksen har taget alle sine ting med sig, er det bare ærgerligt. Smid dem ud, foran børnene. Det er bedst med en helt frisk start.

2. Insistér på, at I er en kernefamilie. Godt nok siger eksperter, at en sammenbragt familie minder mere om et bofællesskab end en kernefamilie, men de må tage fejl. Kræv af din kæreste eller nye mand, at han elsker dine børn, NØJAGTIGT som han elsker sine egne. Hvis ikke, er der noget galt med ham. Fortæl ham det. Kræv også, at I gør alting sammen, og husk, at de bedste sommerferier er lange og tætte – ideelt seks uger i en lille hytte i Sverige uden wi-fi. Tag gerne svigermor med.

3. Gennemtving dine normer. Din nye kæreste har måske levet alene med sine børn i en periode og opbygget den rutine i weekenden, at børnene får kanelgifler til morgenmad, mens de spiller PlayStation eller ser Netflix. Det er ikke sundt. Fremover skal de have ordentlig morgenmad, og I skal lave skægge familie-ting sammen som f.eks. at gå på museum eller besøge et slot – alle sammen. Det er vigtigt med dannelse, især for børn. Og hvis de har ligget inde i fars eller mors seng, skal det også være slut med det. Nu ligger DU der.

4. Vis det, når du er træt af hans børn. Ikke noget med at pakke dine følelser væk – det giver bare kræft eller mavesår. Opdrag du løs på dem, og sig det åbent, når du synes, at de er irriterende. Dine egne børn er selvfølgelig ikke irriterende eller rettere: De er irriterende på en sød måde.

5. Og endelig: Bild børnene ind, at det er for DERES skyld, I flytter sammen. Nu får de lov at dele værelse, hvor spændende, og de får også en sjov papstorebror. Han er godt nok 11 år ældre, men er det ikke dejligt? Måske får de også en lillesøster en dag, så den sammenbragte familie kan blive en rigtig familie.

Held og lykke.