Hvor mange vil være direktør for Dansk Sprognævn - i Bogense?

Da fristen udløb mandag aften, havde 12 personer søgt om at blive direktør for Dansk Sprognævn, når det flytter til Bogense. Selv kritikerne af den meget omdiskuterede flytning indrømmer, at tallet er højt. Men det får dem ikke at synes bedre om ideen.

Sabine Kirchmeier vil ikke flytte med, når Dansk Sprognævn rykker til Bogense næste år. Men det er der til gengæld mange andre, der gerne vil. (Foto: Sofie Mathiassen/Scanpix 2018) Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

En dårlig idé, der vil betyde et farvel til specialiserede medarbejdere og forsinke en vigtig samfundsudvikling.

Sådan lød en lille del af den meget store kritik, der opstod, da regeringen besluttede at flytte Dansk Sprognævn til Bogense som del i en større omlægning af statslige arbejdspladser. En beslutning, der fik direktøren for det hele, Sabine Kirchmeier, til at sige op, da hun ikke ville flytte - og ikke mente, at hun kunne »løse ledelseopgaven på tilfredsstillende vis som pendler«.

Men det er der åbenbart andre, der har mod på. Da fristen udløb mandag aften, havde Kulturministeriet nemlig modtaget 12 ansøgninger fra kandidater, der ønskede at overtage Kirchmeiers stilling som direktør for Dansk Sprognævn.

Der er sket et erfaringstab
Det er overraskende højt, medgiver professor Frans Gregersen fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Gregersen var ellers blandt den række af prominente sprogforskere, der henvendte sig til Folketingets Kulturudvalg for at få omgjort regeringens beslutning om at flytte nævnet ud af hovedstaden.

»Nu kender jeg hverken sammensætningen eller kvaliteten af ansøgerne, men jeg er glad - og overrasket - over, at tallet er så højt,« siger Frans Gregersen, der dog ikke mener, at hans kritik var udtryk for københavneri og vanetænkning.

Professor Frans Gregersen

»En dygtig direktør kan muligvis redde nævnet og skabe noget nyt, men uanset hvad er der sket et enormt erfaringstab«


»Udflytningen var en beslutning, der blev taget for at gavne Nordfyn, ikke for at gavne sprognævnet. En dygtig direktør kan muligvis redde nævnet og skabe noget nyt, men uanset hvad er der sket et enormt erfaringstab, fordi man både har mistet den dygtige direktør, og fordi fem andre mennesker har opsagt deres stillinger. Hele retskrivningsafdelingen er stort set amputeret, og man skal ikke bilde mig ind, at det var meningen fra begyndelsen«, siger Frans Gregersen og understreger, at vi kan »tales ved om tre år«.

»Så må vi se, hvordan Dansk Sprognævn ser ud«.

Heller ikke Simon Borchmann, der er dr.phil. ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC, er overbevist om, at udflytningen af Dansk Sprognævn giver mere mening nu, da der er så mange ansøgere til posten.

»Mit argument mod flytningen har aldrig været, at der ville mangle ansøgere til direktørstillingen. Jeg er til gengæld stadig bekymret over, at man mister forbindelsen til det akademiske miljø, som man er så afhængig af - blandt andet i kraft at de specialestuderende, man ansætter,« siger Simon Borchmann.

Selv Britta-sagen blev opdaget i provinsen
Udflytningen af Dansk Sprognævn blev offentliggjort i begyndelsen af året som del af regeringens »Danmark i balance«, der fordeler de statslige arbejdspladser rundt om i landet. Beslutningerne skabte enorm kritik, men der var også dem, der glædede sig. Blandt dem er Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, der mener, at der er for meget københavneri i debatten.

»Vi ved jo, at der er mange kvalificerede folk udenfor hovedstaden, så det er kun glædeligt, at så mange har søgt. I Hovedstaden og hos DJØF forsøger man jo bare at forsvare sine interesser, og så opfinder man en masse nyheder om, at det ikke kan lade sig gøre at flytte Dansk Sprognævn. Jeg kan bare sige, at sagen om den store svindler, Britta Nielsen, blev opdaget af en kontoransat i Nyborg Kommune, så der er masser af dygtige folk rundt omkring,« slutter Alex Ahrendtsen.

Også Kulturminister Mette Bock er godt tilfreds:

»Jeg synes, at det er positivt, at der er kommet 12 ansøgere til stillingen som direktør i Dansk Sprognævn, og jeg håber, at det lykkes at finde den rigtige til stillingen ud fra dette felt«, siger hun i en skriftlig kommentar til Berlingske.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra nævnets nuværende - og afgående - direktør Sabine Kirchmeier