Direktør ved stadig ikke, hvorfor Dansk Sprognævn skal flyttes til Fyn

Tab af årtiers faglig specialisering af et fagområde. Dansk Sprognævn vil komme til at ligge død i flere år. Det er tydeligt, at der er tale om symbolpolitik og en skalten og valten med skattekroner, uden at der er noget som helst fagligt argument for, at institutionen skal flytte.

Reaktionerne på, at Dansk Sprognævn skal flytte til Fyn, og at direktøren nu har sagt sin stilling op, har været mange.

Selv har direktør Sabine Kirchmeier svært ved at se en faglig forklaring på, at institutionen skal flytte til Bogense.

»Selvfølgelig kan der arbejdes online, og vi har også lagt alle data op i skyen. Men vi har mange arrangementer, hvor jeg kan forestille mig, det vil blive svært at få deltagerne til Bogense. For hovedparten af de deltagere, vi har til vores arrangementer, er det stadig naturligt og lettest, hvis arrangementerne finder sted i København,« siger Sabine Kirchmeier.

Hun har tidligere efterlyst, hvilke faglige vurderinger der ligger til grund for beslutningen om at flytte nævnet, men har ikke fået dem.

Sabine Kirchmeier valgte at forlade direktørposten som en direkte konsekvens af, at regeringen i januar besluttede, at institutionen skulle flytte fra København til Bogense.

»Flytningen af Dansk Sprognævn til Bogense har fra starten været et fejlskud. Vi har set, at regeringen har lyttet til den saglige kritik af flytninger før, blandt andet fra Innovationsfonden, så det er ikke for sent endnu at vælge et sted, hvor der er et relevant forskningsmiljø,« mener Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.

I Dansk Magisterforening var det kun to-tre procent af medlemmerne, der efter den første udflytningsrunde var flyttet med og havde valgt at blive i stillingen. De går nemlig lige ud i et andet job, forklarer Camilla Gregersen.

I alt har fem ansatte ud af 12 valgt at sige deres stillinger op i Dansk Sprognævn, så kun syv har valgt at pendle til Fyn.

Flytter rundt på råd og nævn som var de brikker

Camilla Gregersen ser det som et af mange eksempler på det videnstab, som flytningerne medfører, når Dansk Sprognævns direktør vælger at forlade sit job.

»Hvis en flytning ikke fagligt giver mening – og hvis flytningen kolliderer med privatlivet, ser de fleste sig forståeligt nok om efter nye faglige udfordringer. Det kan ikke undgå at give et enormt videnstab,« mener Camilla Gregersen.

Hun mener, det kommer til at virke som om, at man flytter rundt på styrelser og nævn som var de brikker, uden tanke på den opgave, som de skal løse.

»I sidste ende finansieres råd og nævn jo af skattekroner, så vi har alle en interesse i, at de har et højt kvalitetsniveau.«

Pelle Nilsson, direktør og partner i kommunikationsbureauet Resonans Kommunikation har mere end 20 års erfaring med kommunikation og ledelse og arbejder dagligt med det danske sprog.

»For nogle fagområder kan der måske være fornuft i at flytte dem til andre byer i Danmark, men for Dansk Sprognævn er det simpelthen umuligt at finde et eneste fagligt argument, der legitimerer flytningen.«

Pelle Nilsson mener, det er en institution, som er dybt afhængig af at være en del af af et højt fagligt og videnskabeligt miljø.

»Men fra Bogense er der halvanden time til nærmeste universitet. Flytningen resulterer i et direkte tab af årtiers faglig specialisering, så selv efter en årrække vil vi stå med en institution, der ikke kan levere resultater på det faglige niveau, de kan i dag. Til gengæld har det kostet millioner i flytteudgifter, og enhver kan sige sig selv, at en håndfuld medarbejdere, hvoraf flere vil pendle, ikke bidrager med noget, der gør en reel forskel i Bogense.«

Brug for stærk faglig autoritet

Ifølge Pelle Nilsson er det tydeligt, at der er tale om ren symbolpolitik og en skalten og valten med skattekroner.

»Et så vigtigt område som vores sprog er det arrogant at behandle på den måde. Vores sprog har en enorm betydning for vores identitet og sammenhængskraft i Danmark, og der er brug for en stærk faglig autoritet til at følge og understøtte udviklingen af det danske sprog.«

Sabine Kirchmeier fratræder den 1. april næste år.

»Som det fremgår af stillingsopslaget, håber vi, at en ny direktør kan tiltræde den 1. februar, således at der bliver noget tid til at overdrage opgaverne. Derudover er der slået fem nye stillinger op.«

Ifølge Sabine Kirchmeier er der allerede fastlagt en ny strategi for de kommende år, som blandt andet indebærer, at Sprognævnet fremover også skal følge med i, hvordan robotter og taleassistenter håndterer det danske sprog.

»Vi fortsætter med at følge sprogudviklingen så tæt, at vi kan rådgive alle bedst muligt. På onsdag holder vi for eksempel en stor konference på Københavns Universitet om den påvirkning, som dansk udsættes for i kontakten med den omgivende verdens forskellige sprog.«

Dansk Sprognævn mødes jævnligt med Bogense Kommune og Syddansk Universitet for at etablere et godt samarbejde om nye forskningsprojekter og om rekruttering af nye medarbejdere, forklarer Kirchmeier.

»Vi sætter os jo ikke ned og græder, men arbejder på fuld kraft for, at det skal lykkes. Alle medarbejdere vil gerne give nævnet så god en start i Bogense som muligt.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kulturminister Mette Bock (LA), men i en e-mail til Berlingske søndag, forklarede hun, »at når regeringen flytter statslige arbejdspladser, så er det med den ambition at styrke den geografiske balance i Danmark. Det gælder også Dansk Sprognævn.«