Dansk Sprognævn i krise efter krav om udflytning: Direktøren og mere end hver tredje videnskabelige medarbejder siger op

Efter 12 år som direktør forlader Sabine Kirchmeier Dansk Sprognævn, der har fået besked på at flytte fra Frederiksberg til Bogense pr. 1. april 2019. Mere end hver tredje videnskabelige medarbejder har også sagt op. Resten vil hellere pendle end flytte.

»Jeg har svært ved at se den dybere mening i at flytte en institution som Dansk Sprognævn så langt væk fra de videnskabelige miljøer, vi samarbejder med,« sagde Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier, da det i januar blev offentilggjort, at Dansk Sprognævn skal flytte fra Frederiksberg til Bogense. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Dansk Sprognævns direktør gennem 12 år, Sabine Kirchmeier, har opsagt sin stilling. Det er sket som en direkte konsekvens af, at regeringen i januar besluttede, at institutionen, som et led i udflytningen af statslige arbejdspladser, skulle flytte fra sin nuværende adresse på Frederiksberg til den lille by Bogense på Fyn. Udflytningen sker pr. 1. april 2019.

»Jeg ønsker ikke at flytte til Fyn, og jeg mener ikke, at jeg kan løse ledelsesopgaven på en tilfredsstillende måde på pendlerbasis,« siger Sabine Kirchmeier i en skriftlig kommentar til Berlingske.

Hun oplyser samtidig, at fire ud af 11 videnskabelige medarbejdere plus Dansk Sprognævns bogholder ligeledes har valgt at opsige deres stillinger. De resterende syv videnskabelige medarbejdere vil, ifølge Sabine Kirchmeier, ikke bosætte sig i Bogense, men pendle.

Derudover har den afgående direktør ingen aktuelle kommentarer.

Svært ved at se den dybere mening

Da udflytningen blev kendt i januar, sagde Sabine Kirchmeier til Berlingske:

»Jeg har svært ved at se den dybere mening i at flytte en institution som Dansk Sprognævn så langt væk fra de videnskabelige miljøer, vi samarbejder med.«

Hun tilføjede, at hun var spændt på at høre, hvilke faglige vurderinger der lå til grund for beslutningen om udflytningen, og påpegede, at det bliver tredje gange inden for syv år, at Dansk Sprognævn bliver nødt til at skifte adresse.

»Sidste gang vi flyttede, for tre år siden, kostede det 11 millioner kroner. Vi ved også af erfaring, at der kommer til at gå et par år, før alt fungerer, som det gjorde før flytningen, så det er ligesom at blive slået tilbage til start,« sagde Sabine Kirchmeier, der heller ikke syntes, at det var ideelt af flytte Dansk Sprognævn til en 4.000 indbyggere stor by som Bogense, der ligger ca.1,5 times kørsel med offentlig transport fra den nærmeste videnskabelige institution, Syddansk Universitet i Odense.

»Dansk Sprognævn er ikke et lukket miljø, hvor vi sidder bag hver vores computer og taster. Vi er en meget udadvendt institution, der laver forskningsprojekter og seminarer og alle mulige andre aktiviteter. Nogle af os er censorer på universiteterne og underviser på universiteterne, og vi har ph. d.-studerende, der bliver vejledt hos os, og studerende, der skriver speciale hos os. Vi fungerer på mange måder som et universitetsinstitut,« sagde Sabine Kirchmeier dengang.

Dansk Sprognævn er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Synes kulturminister Mette Bock (LA), at det er god idé at flytte Dansk Sprognævn til  Bogense, og tror hun på, at det vil lykkes at ansætte en kvalificeret direktør og fire højt specialiserede medarbejdere inden 1. april 2019?

»Når man flytter institutioner har det altid omkostninger –  både menneskelige, faglige og økonomiske,« svarer Mette Bock i en email til Berlingske.

»Flytningen af Dansk Sprognævn er en stor omvæltning for den enkelte medarbejder, og jeg har forståelse for, at nogle beslutter ikke at flytte med. Vi ønsker at gøre processen så god som overhovedet mulig.

Når regeringen flytter statslige arbejdspladser, så er det med den ambition, at vi vil styrke den geografiske balance i Danmark. Vi er bevidste om, at der i en periode vil ske kompetencetab, men jeg også er overbevist om, at det nok skal lade sig gøre at rekruttere kvalificerede medarbejdere og opbygge et fagligt miljø – også på sprogområdet – uden for hovedstaden.«