Dansk Sprognævn slår alarm: »Det vil tage flere år at lukke sådan et hul«

Sabine Kirchmeier, direktør i Dansk Sprognævn, frygter for konsekvenserne af den kommende udflytning til Bogense. Den lokale borgmester, Morten Andersen, opfordrer hende og hendes medarbejdere til at tage ja-hatten på.

»Dansk Sprognævn er ikke et lukket miljø, hvor vi sidder bag hver vores computer og taster. Vi er en meget udadvendt institution," siger direktør Sabine Kirchmeier. Foto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere

»Jeg har svært ved at se den dybere mening i at flytte en institution som Dansk Sprognævn så langt væk fra de videnskabelige miljøer, vi samarbejder med«.

Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier, er forundret. Og bekymret. Forundret over, at nævnet som led i regeringens udflytningsplaner, skal flytte til Bogense fra København, hvor det har holdt til siden 1955. Og bekymret for konsekvenserne.

»Jeg fik det først at vide tirsdag eftermiddag, dagen før, det blev offentliggjort, og jeg er meget spændt på at, høre hvilke faglige vurderinger der ligger til grund for beslutningen,« siger Sabine Kirchmeier og tilføjer, at det bliver tredje gange inden for syv år, at Dansk Sprognævn, der beskæftiger 10 højt specialiserede medarbejdere, en videnskabelig bibliotekar, en bogholder på deltid og otte studentermedhjælpere, bliver nødt til at skifte adresse.

»Sidste gang vi flyttede, for tre år siden, kostede det 11 millioner kroner. Vi ved også af erfaring, at der kommer til at gå et par år, før alt fungerer, som det gjorde før flytningen, så det er ligesom at blive slået tilbage til start,« siger Sabine Kirchmeier, der heller ikke synes, at det er ideelt, at Bogense med dens kun 4000 indbyggere ligger omkring 2,5 times kørsel med offentlig transport fra København og ca. 1,5 time kørsel, også med det offentlige, fra den nærmeste videnskabelige institution, Syddansk Universitet i Odense.

»Der bliver meget langt til de mennesker, vi skal diskutere med i det daglige,« siger hun og tilføjer:

»Dansk Sprognævn er ikke et lukket miljø, hvor vi sidder bag hver vores computer og taster. Vi er en meget udadvendt institution, der laver forskningsprojekter og seminarer og alle mulige andre aktiviteter. Nogle af os er censorer på universiteterne og underviser på universiteterne, og vi har ph.d.-studerende, der bliver vejledt hos os, og studerende, der skriver speciale hos os. Vi fungerer på mange måder som et universitetsinstitut, og hvis man i Moderniseringsstyrelsen, eller hvor man nu har truffet beslutningen, havde læst vores årsberetning, så ville man have set, at vi også får besøg af skoleklasser og holder seminarer om sprog med offentlige institutioner og uddannelsesinsitutioner. Og så videre og så videre.«

Men I kan vel bruge mobiltelefonen og pc´til at kommunikere med?

»Det er ikke det samme. Idéudvikling og forskning er noget, der foregår blandt mennesker i en løbende og levende dialog. Flytningen er også et kæmpeproblem for vores afdeling for dansk tegnsprog, for i Bogense og omegn findes der ikke et tegnsprogsmiljø, som de relevante medarbejdere kan samarbejde med.«

Er der nogle af dine medarbejdere, der ikke flytter med til Bogense?

»Der er endnu ikke nogen, der har tilkendegivet, at de ikke kommer med, men bortset fra mig selv og én mere, så har alle i Dansk Sprognævn skolesøgende børn, og så kan du selv tænke dig til resten.«

Og hvis det så viser sig at være flere, der ikke flytter med?

»Det vil være en katastrofe. Vi har en meget høj grad af specialisering, og det vil tage flere år at lukke sådan et hul.«

Kan I ikke bare ansætte nogle andre dygtige sprogfolk?

»Nej, for der findes ikke ret mange med en ph.d.-grad på vores område. Nye medarbejdere skal først uddannes til jobbet, og det tager tre år at tage en relevant ph.d.-grad.«

Hvis man i Dansk Sprognævn er kede af det, er man til gengæld glade i Nordfyns Kommune, hvor Bogense ligger.

»Vi er meget tilfredse, for vi har gået benhårdt efter at få statslige arbejdpladser hertil,« siger borgmester Morten Andersen (V).

Hvad vil det betyde for kommunen?

»Sammenholdt med, at der også kommer mange statslige arbejdspladser til Odense og Middelfart, betyder det, at vi kan tiltrække en anden type borgere til området. Det begynder at rykke på det punkt.«

Har I specifikt ønsket at få netop Dansk Sprognævn til kommunen?

»Nej. Vi fik det først at vide i denne uge. Derfor har vi heller ikke lagt os fast på, hvor i byen de skal holde til.«

Sprognævnet påpeger, at Bogense ligger langt væk fra de miljøer, der er relevante for et sprognævn ...

»Den kritik forstår jeg ikke. Når jeg tager bilen, er der kun en halv times tid til Odense.«

Så du forstår heller ikke, at Dansk Sprognævn ikke er begejstrede?

»De har ret til at være bekymrede, men jeg synes, at de skal tage jahatten på. De flytter ikke ud. De flytter ind. Midt i landet. Det kan da ikke være bedre, når det nu er ens opgave at overvåge og studere det danske sprog.«