Der er ingen tvivl om, at statsminister Mette Frederiksen (S) stod i en personlig og politisk krise, da hun sammen med justitsminister Nick Hækkerup (S) i går tonede frem på skærmen for at tale om de omdiskuterede, slettede sms’er om minkforløbet. Og der er ingen tvivl om, at sådan en tale deler vandene, lyder det fra to retorikere.
Men den overordnede konklusion er alligevel – faktisk netop af den grund – at Mette Frederiksen overordnet klarede det næsten to timer lange pressemøde godt.