Helten fra jødeaktionen fylder 100 år

100 år fredag. David Sampolinsky havde i 1943 en fremtrædende rolle i redningen af de danske jøder. Senere gjorde han karriere som læge i Israel.

David Sampolinsky ses her under en sammenkomst i Israel. Privatfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En af de sidste helte fra besættelsestiden, som stadig lever, fylder 6. august 100 år. Navnet er David Sampolinsky, og grunden til, at han ikke er særlig kendt i Danmark, er, at han siden 1951 har boet i Israel. Men benævnelsen helt er velvalgt til at beskrive David Sampolinsky.

En af de vigtige flugtruter til Sverige i efteråret 1943  var organiseret af Lyngby-gruppen, der sejlede godt 700 jøder til Sverige. Lederen var rektor Aage Bertelsen og i sin bog »Oktober 43« (1952) om aktiviteterne under krigen, skrev Bertelsen, »I en vis forstand var denne unge jøde den egentlige grundlægger af hjælpearbejdet i Lyngby (…) utrættelig, bogstavelig talt nat og dag, var David i virksomhed for at hjælpe aldeles uden hensyn til egen risiko.«

Den unge medicinstuderende David Sampolinsky var ud af en indvandret jødisk familie, der var kommet til Danmark fra Østeuropa i 1914, og hans forældre fik ni børn. Hans indsats i Lyngby-gruppen var blot et af hans mange gøremål. I 1942 havde en dansk nazist søgt at sætte ild på Synagogen. Unge jøder havde herefter dannet et vagtværn, der patruljerede i Krystalgade i København om natten. I David Sampolinskys egen beretning, der findes i Holocaust Centret Yad Vashem i Israel, fortæller han: »De eneste våben, der stod til vor rådighed, var knipler og en direkte telefonforbindelse til politiet.«

I sin disputats om jødernes situation under nazitiden i Danmark, »Et demokrati på prøve« (1966), var den israelske forsker Leni Yahil opmærksom på David Sampolinskys indsats og skrev, at han tidligt var aktiv med at skjule jøder og deltog i samarbejde med folk på Kommunehospitalet og Bispebjerg Hospital med at organisere hjælp og flugt.

Blandt David Sampolinskys mange aktiviteter i den tidlige fase af besættelsen var hans indsats i Cecilia Pels-gruppen. Cecilie Pels var med sin familie kommet til Danmark fra Hamburg som flygtning og boede på et jødisk ældrehjem i Dyrkøb. Herfra organiserede hun forsendelser af nødhjælpspakker til jøder – først til familie og senere til nødstedte jøder over store dele af Europa. Til de mange praktisk gøremål i denne illegale og for flygtninge meget farlige aktivitet, var Sampolinsky medvirkende.

Knap 7.000 danske jøder blev reddet ved aktionen i oktober 1943. Her ses nogle af dem efter ankomsten til Sverige. Fold sammen
Læs mere
Foto: Svinskt Pressfoto.

Han og hans familie fik 29. september 1943 pålidelige oplysninger om en forestående jødeaktion. Allerede dagen efter tog han ud i byen for at opsøge jøder, der ikke var i sikkerhed. Flere steder i hovedstadsområdet havde grupper af jøder fundet sammen i private hjem for at holde gudstjeneste, for det var jødisk nytår, og hos grosserer Isidor Samson fandt Sampolinsky cirka 30 jøder forsamlet, som han advarede.

David Sampolinsky opsøgte også det jødiske ældrehjem Meyers Minde, der lå bag Synagogen i Krystalgade, men han kunne ikke overtale dem til at forlade hjemmet, hvilket han senere betegnede som et tragisk nederlag. Disse ældre mennesker blev taget af nazisterne, og flere af dem døde i kz-lejren Theresienstadt.

Fremtrædende forsker

Sampolinsky flygtede selv til Sverige 20. oktober 1943. Han havde i tre uger intenst arbejdet for at redde så mange som muligt. Efter hjemkomsten fra Sverige i 1945 gjorde han sin uddannelse færdig og påbegyndte en specialuddannelse som mikrobiolog. Den foregik på Pasteur-instituttet i Paris og ved Seruminstituttet i København. Han udvandrede til Israel i 1951.

Her indledte han en karriere som forsker, der fortsatte til langt efter pensionsalderen. Således var han i en alder af 85 aktiv i et samarbejde med læger ved Hvidovre Hospital i et forskningsprojekt. Han arbejdede ved forskellige hospitaler i Israel og blev en af rådgiverne for sundhedsministeriet. Som et resultat af denne virksomhed var han en af initiativtagerne til oprettelse af Bar Ilan Universitetet.

Aage Bertelsens »Oktober 43« er den bog, der efter krigen  fik den største udbredelse i den engelsksprogede verden, og som var med til at gøre Danmark kendt som nationen, der reddede hovedparten af jøderne. Heri skriver Bertelsen: »Når antallet af dem, der søgte vor hjælp, steg i en så rivende fart den første uge efter razziaen – til 400-500 – skyldtes det frem for nogen David. Af de mange uforglemmelige oplevelser, vi havde i den bevægede måned, er samarbejdet med ham en af de største.«
David Sampolinsky har fortalt på hebraisk om sine aktiviteter i en YouTube-beretning.