Hvem skal man stemme på? En, der er nyvasket, pæn i tøjet og aldrig bliver taget i at have æg på reversen? En, med et flot smil, tænder som badeværelsesfliser, og som husker at stange tænder efter indtagelse af birkes? På den anden side, nogle af de sjoveste mennesker, jeg har mødt, har været helt mølædte og mindst en uge bagud med den personlige hygiejne, og nogle af de største røvhuller har haft imponerende tandsæt, som de flashede ved enhver lejlighed og derved forførte svage sjæle med deres vindende smil. Og nogle af de mest kærlige og hjælpsomme har haft ormstukne tænder grundet en uheldig kombination af skørlevned, dårlig økonomi og tandlægeskræk.
Man kan ikke altid slutte noget særligt ud fra folks tandstatus. Ravgule tænder finder man hos både adel og underklasse. Orker man at stemme på en selvretfærdig, der taler med en inderlig stemme opfundet til lejligheden, laver nedad-mund og rynkebryn og spiller vigtig og synes, at vi andre tager for overfladisk på tingene? Ikke rigtigt, for findes der noget mere træls, end folk der, i deres iver efter at lave om på verden, glemmer at smile. Folk der tager deres egen rolle i verdens frelse så højtideligt, at de slår gækken fast ved en hver festlig lejlighed og kniber munden sammen, når der bliver grillet nakkekoteletter. Folk, der VED at de har ret, og at alle andre er at finde på en skala, som spænder fra underfrankerede røvbananer, som burde fratages deres stemmeret i den ene ende, til nazister i den anden.
