Der er ikke noget, der bliver præcis, som vi tror.
Det er en smertelig erfaring, når et kærlighedsforhold går fløjten, og man sidder i en rygende ruinhob med knust hjerte, en halv sofa, strippet for alle illusioner om kærlighed og kernefamilie. Når man som forælder står og råber ad sine børn og lyder betænkeligt som sin egen mor og er lige så forgræmmet at se på. Eller når man har planlagt det hele ned til mindste detalje og næsten skrevet manuskriptet med regibemærkninger, og så opfører folk sig helt forkert, nægter at danse efter ens pibe, nægter at anerkende ens mise-en-scéne og tillader sig at have deres egen dagsorden, deres eget liv, som de ikke ønsker, at man skal redigere.
Del:
