Klimahysteri gør vores børn unødigt bange
Skoleelever over hele landet demonstrerede i sidste uge til fordel for klimaet. Fred være med pjækkeriet – værre er det, at der var hysteriske og direkte forkerte udsagn på deres bannere.

Skoleelever over hele landet demonstrerede i sidste uge til fordel for klimaet. Fred være med pjækkeriet – værre er det, at der var hysteriske og direkte forkerte udsagn på deres bannere.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Da jeg voksede op i 1980erne, fortalte min far mig om den kolde krig og muligheden for en tredje verdenskrig. Jeg var nysgerrig og ville meget gerne høre om det, men desværre overvurderede han mit intellekt og min forståelse for begrebet risici. Hver eneste gang, jeg hørte lyden af en flyvemaskine, frygtede jeg, at krigen var begyndt.