Fra Cavlingpris til fald

Han er en af Danmarks kendte dokumentarjournalister. Hædret og anerkendt. Forleden kostede manipulation i et TV-program ham chefjobbet i DR. Henrik Grunnet har taget turen fra Cavlingpris til chef til chok.

Henrik Grunnet, eminent dokumentarist, er blevet degraderet<br>Foto: Kirsten Ellebæk/DR Fold sammen
Læs mere

Portræt: Der er noget plet- og strygefrit over Henrik Grunnet (44), der indtil forleden var programredaktør og medlem af chefredaktionen på DR.

Han udstråler selvsikkerhed og ligner en mand, der kan trænge igennem en militær forhindringsbane og komme ud på den anden side med frisuren og jakken i perfekt stand. På samme måde med karrieren. Indtil i torsdags var den pletfri og indeholdt kun en imponerende række journalistiske bedrifter.

Men så kom TV-dokumentaren »Det tager børn da ikke skade af« på tværs. Den blev sendt i november, men i sidste uge måtte DRs ledelse erkende manipulation i programmet. En undersøgelse, som skulle placere ansvaret for skandalen, resulterede forleden i, at Grunnet og en anden redaktør blev fyret fra chefjobbet og degraderet til menige journalister.

Fældet
Henrik Grunnets rolle i sagen er ikke kendt i offentligheden. En version fortæller, at han blev fældet, fordi han kendte til fejlen, inden udsendelsen blev sendt, mens en anden lyder, at han mistede jobbet, fordi han formelt var det medlem af chefredaktionen, som stod med ansvaret for DRs højt profilerede dokumentarudsendelser.

Venner og kolleger betegner Henrik Grunnet som en grundig og systematisk journalist. Intelligent og god til at skære ind til benet. Han har gefühl for at lave interviews. Ikke nogen barsk forhørsleder, men typen, der kan få folk til at snakke. På det menneskelige plan karakteriseres han som en hæderlig, sympatisk og varm person.

Hædret
Henrik Grunnet blev sammen med kollegaen og vennen Michael Klint i 1997 hædret med Cavlingprisen, dansk journalistiks fornemste hæder, for to afslørende dokumentarprogrammer om sundhedsvæsenet, og han har igennem årene placeret sig som en af genrens fremmeste udøvere.

Han har lavet og medvirket til en række kritiske programmer på både DR og tidligere TV2. Bl.a. »Nødens købmænd« om nødhjælpsorganisationernes arbejde, »De pædofile danskere« og »De bortførte børn« om en kvinde, der fik sine børn bortført af eks-manden. Det er programmer, som har afdækket samfundsproblemer og skabt debat, men også programmer, der er gået så tæt på, at de implicerede er gået verbalt og juridisk til modangreb.

I DR mener flere medarbejdere, at nye arbejdsformer og krav om hurtigere og frækkere TV presser redaktører og journalister så hårdt, at risikoen for fejl er overhængende.

Mens det tidligere kun var dokumentarafdelingen, der producerede dokumentarprogrammer, er det i dag alle afdelinger i DR som skal byde ind med ideer og produktion af den slags udsendelser. Grunnets opgave har været at få denne udbudsmodel til at fungere og samtidig leve op til kravet om dristige programmer, som trækker høje seertal.

Risiko for fejl
Kritikere i hans egen dokumentar-afdeling siger, at modellen er uansvarlig. Sætter man uerfarne journalister til den krævende dokumentar-genre, stiger risikoen for fejl, siger de. Udsendelsen, som kostede Grunnet jobbet, var netop tilrettelagt af en yngre journalist fra DRs undervisningsafdeling. Kritikerne er glade for den aktuelle sag. Der er blevet sat en grænse, og det var nødvendigt, mener de.

En ærekær mand - sådan er Henrik Grunnet, og derfor tager han sagen meget nært, siger folk, som kender ham. Foreløbig slikker han sårene, men derefter er det hans plan at vende tilbage rødderne - at producere dokumentarprogrammer. Det har han savnet i chefjobbet.