Filmanmeldelse: I 2019 er luderen en hvid, mandlig nørd med fuldskæg

En ny romantisk komedie forsøger at opdatere »Pretty Woman« til 2019. Dermed er historien om en forretningsmand, der møder en gadeluder, blevet opdateret til eventyret om en mandlig nørd, der møder en kvindelig politiker. Det bagvedliggende selvhad er dog det samme.

Renskurede Charlize Theron og langskæggede Seth Rogen er Skønheden og Udyret i den nye romantiske komedie Long Shot?
Renskurede Charlize Theron og langskæggede Seth Rogen er Skønheden og Udyret i den nye romantiske komedie »Long Shot«. Foto fra filmen. Fold sammen
Læs mere

Hvorfor har vi egentlig så svært ved at elske os selv?

Den vestlige verden er fyldt med mennesker, der forsøger at undertrykke deres inderste interesser og hobbyer i et forsøg på at passe ind. Tænk på udtrykket »guilty pleasure«, der skal dække de ting, du føler dig skyldig over at elske. Et begreb udviklet af tidstypiske masochister, der formår at give deres selvlede nogle sjove og snappy ord med på vejen. Så længe vi kan grine, er vi i live.

Den vestlige verdens selvhad løber også som en rød tråd gennem de mange komedier, der handler om et ulige par, der mødes og forelsker sig, men som på papiret udgør så dårligt et match, at hverken deres omverden eller deres overjeg kan acceptere det.

Tænk på den romantiske odd couple-komedie »Pretty Woman« fra 1990. Julia Roberts var den langbenede gadeluder, der scorede Richard Geres sympatiske milliardær. Han inviterede hende ud af fattigdommen og ind i operaen, hvor hun græd til »La Traviata«. Hun kvitterede ved at udfri ham fra det snærende forretningsliv ved at fremelske det menneske, der gemte sig bag den sirlige jakkesøm.

I dag er der premiere på en ny romantisk komedie, der forsøger at opdatere den gamle komedie til vore dage. Vittighederne er lidt mere politiske, den magtfulde part er en kvinde, mens den langbenede gadeluder er udskiftet med en mandlig nørd, der oprigtigt tror på samfundsforandring og TV-serier fra 80erne. Sådan har verden ændret sig på 29 år.

Charlize Theron er udenrigsministeren, der drømmer om at blive statsminister, mens Seth Rogen er den fuldskæggede journalist, der bliver hyret som hendes taleskriver. Hendes liv er et benhårdt Excel-ark af møder og forpligtelser, og først sammen med ham liver hun op. Han er mest af alt stolt over at score den ældre og tjekkede modeltype, der tilmed deler hans smag for popkultur og musik.

Udfaldet af deres romance er cirka lige så overraskende som slutningen på en »Gurli Gris«-film, men der er faktisk et par sjove oneliners i filmen, der blandt andet får en hel del ud af den sexisme, som kvindelige politikere stadig må stå model til. Derudover er Theron overraskende morsom, mens Rogen kan rollen som nørd-i-vindjakke til perfektion.

Men filmens egentlig clou er faktisk, at den understreger, at den største løgn, vi fortæller os selv, er, at vi er frie til at elske dem, vi elsker. At det kan være fuldstændig lige meget, hvad andre mennesker synes om vores udkårne. Når det kommer til stykket, betyder omverdenen alt. Vi vil helst have, at de kan lide vores kærester, for ellers tør vi slet ikke stå ved dem.

Måske er det faktisk det eneste, der for alvor har ændret sig siden 1990. Dengang havde forretningsmanden det rigtig skidt i sit liv. I »Long Shot« trives den kvindelige politiker. Hun har lært at stå ved sig selv. Men hun skal åbenbart stadig have Hollywoods hjælp til at stå ved sin kæreste.

»Long Shot«. Instruktør: Jonathan Levine. Medvirkende: Charlize Theron, Seth Rogen, Andy Serkis, Alexander Skarsgård, O'Shea Jackson Jr.