Nogle mennesker gør hinanden sjovere. Sådan var det med Kjeld og Dirch. Sådan er det med Wikke og Rasmussen samt Ditte og Louise. Og sådan var det i ekstrem grad med Stan Laurel og Oliver Hardy, der som Gøg og Gokke blev til verdens nok mest kendte komiske makkerpar.
Det var ikke spinkle Stans sære klovnerier eller runde Hardys temperament, der var det sjove. Det var sammensætningen af deres særkender, der fik publikum til at le – selv i midten af 1930erne, hvor der ellers ikke var så meget at grine ad.
Del:
