En dræber fylder 60

Det slår 250.000 mennesker ihjel om året, men er samtidig et frihedssymbol for de undertrykte, de afmægtige og de revolutionære. Kalashnikov-geværet AK47 fylder 60 år.

Foto: CHRISTOPHE SIMON/Scanpix Fold sammen
Læs mere

MOSKVA. Det kræver så lidt. Med sine 87 centimeter og bare fire kilo kan det betjenes af selv en 12-årig. Det tåler tæsk, mudder, vand og sand uden at tage skade. Og så kan det i nogle dele af verden købes for sølle 10 dollar.

Det er ydmyghed kombineret med 600 skud i minuttet, der har gjort kalashnikov-geværet til en blodig verdenssucces. Guerillasoldater, gangstere og Guds hellige krigere sværger til det gamle sovjetgevær, som fra Vietnam-krigen og til den sekteriske vold i Irak har udviklet sig til et symbol på selve oprørets væsen. Det er de utrænede, de ikke-uniformerede og de undertryktes foretrukne våben. Og med sit bananformede magasin er det samtidig noget nær det eneste skydevåben, som har skabt sig et grafisk brand på linje med Coca-Cola-flasken.

Brandet er blevet markedsført i både actionfilm og grynede martyrvideoer, men frem for alt er det vokset ud af krige og konflikter, hvor AK47 og de andre medlemmer af Kalashnikov-familien tilskrives en afgørende rolle for udfaldet.

Geværets mytologi blev grundlagt under Vietnam-krigen, hvor vietnamesiske guerillakrigere tvang den mægtige amerikanske hær på tilbagetog, akkompagneret af den tørre knitren fra kinesisk-producerede AK47-rifler. Mytologien fortæller også om den første krig i Tjetjenien i 1990erne, hvor kalashnikov-bevæbnede separatister jog en talmæssigt overlegen russisk hær på flugt. Og symbolkraften understreges på de videooptagelser, der blev udsendt af al-Qaeda-lederen Osama Bin Laden i kølvandet på 11. september 2001. På videobillederne står en AK47 lænet op ad teltdugen bag ham.

Nu fylder »folkets gevær« så rundt. Det er 60 år siden, den sovjetiske kampvognskommandør Mikhail Kalasjnikov satte sin AK47, russisk for Avtamat Kalasjnikova 1947, i produktion. Siden dengang er der fremstillet et sted mellem 70-100 millioner eksemplarer, vurderer FN, hvilket gør kalashnikoven til det uden sammenligning mest udbredte automatvåben.

Det gør også geværet til det mest dødbringende skydevåben overhovedet. Eksperter anslår, at omkring en kvart million mennesker om året skydes og dræbes af en kalashnikov-automatriffel.

Den slags tal har dog ikke forhindret dræbermaskinens fødselsdag i at blive fejret med pomp og pragt i Rusland de seneste uger. På Museet for de Væbnede Styrker i Moskva gjaldede kanonsalutter og fyrværkeri, mens en hædersfane blev båret frem under hyldesten til den nu 87-årige opfinder.

Mikhail Kalashnikov er blevet tildelt medaljer af hele rækken af sovjetledere, Stalin, Khrustsjov, Bresjnev, af Ruslands tidligere præsident Boris Jeltsin, og nu er han for anden gang blevet hædret af Ruslands nuværende leder. Præsident Vladimir Putin kaldte våbnet »et symbol på vort folks talent og kreative genialitet«.

»Jeg skabte våbnet under Anden Verdenskrig, fordi vi kæmpede for livet mod den mægtigste fjende, Nazi-Tyskland,« fortalte Mikhail Kalasjnikov for nylig med tynd stemme til en sal propfyldt med rekrutter og TV-kameraer.

Det var de tyske soldaters overlegne Sturmgewehr, der gav ham ideen til at udvikle det simple, men effektive automatvåben med kun otte bevægelige dele, fortalte han under ceremonien, der behændigt var arrangeret af Ruslands statslige selskab for våbeneksport.

I dag bruges geværet nemlig ikke så meget til forsvar af fædrelandet som til at pynte på handelsbalancen. Kalashnikoven er en af Ruslands ganske få gedigne eksportsucceser, og i alt sælger Rusland håndvåben og ammunition for omkring en milliard kroner årligt.

Fra at være et middel til at forsvare Sovjetunionens grænser har våbnet i stedet forvandlet sig til et favoritværktøj for grænseoverskridende guerillakrigere og oprørsbevægelser. Geværets nærmest uforgængelige simplicitet, lave pris og voldsomme udbredelse i udviklingslandene har fået militærhistorikere til at tale om »Kalashnikov-æraen«. En æra, hvor en gruppe vrede, utrænede unge mænd pludselig kan blive en magtfaktor i en militær konflikt.

Grunden til den eksplosive udbredelse blev lagt under den Kolde Krig, hvor både USA og Sovjetunionen solgte tusinder, hvis ikke millioner, af skydevåben til Den Tredje Verden. I uvejsomme og fugtige omgivelser viste kalashnikoven sig overlegen i forhold til de amerikanske automatvåben og kom derfor til at spille en særlig rolle i de »krige-per-stedfortræder«, som blev udkæmpet i Vietnam, Sydamerika, Afghanistan og Afrika. Den amerikanske journalist Larry Kahaner fortæller i sin bog »AK47: Våbnet, der ændrede krigens ansigt« om en amerikansk oberst, som under Vietnamkrigen fandt en vietnamesisk AK47, der i dagevis havde ligget begravet i mudder. Han slog sikringen fra og kunne straks affyre et par fejlfri salver, som var riflen lige blevet renset.

»Det var denne slags våben, vores soldater havde brug for, ikke en M-16, som skal være hospitalsren for ikke at gå i baglås,« skriver obersten i sine erindringer.

Måske med samme konklusion in mente donerede den amerikanske efterretningstjeneste CIA i 1980erne op mod 400.000 kalashnikov-rifler til islamiske modstandsbevægelser i Afghanistan, de senere så velkendte mujahediner, for at støtte deres kamp mod den sovjetiske invasion af landet. Men det var først, da Den Kolde Krig stilnede af fra sidst i 1980erne, at kalashnikovens udbredelse for alvor eksploderede. Lande i den tidligere sovjetblok begyndte at sælge ud af deres arsenaler, og i våbenhungrende lande i Afrika dukkede mængder af sovjetiske våben op hos lokale krigsherrer.

I 1989 gik oprørslederen Charles Taylor ind i det vestafrikanske land Liberia med 150 kalashnikovbevæbnede amatørsoldater. Omkring 200.000 blev dræbt i den efterfølgende borgerkrig, som endte med, at Taylor tog magten i landet.

En bølge af lignende konflikter udløstes andre steder i Afrika: Rwanda, Sierra Leone og Somalia. Disse kriges eneste varige bidrag til krigshistorien blev den systematiske brug af børnesoldater bevæbnet med automatvåben. De fleste steder i Vestafrika kunne en AK47 købes for 100 dollar og i fredstider helt ned til prisen for en velnæret høne, skriver Larry Kahaner. I Afghanistan kunne den i perioder købes for 10 dollar, vurderer en anden forfatter, Michael Hodges.

I dag ses riflens karakteristiske profil oftere end nogensinde i TV-nyhederne. Oprørsgrupper i Irak, de palæstinensiske områder og Afghanistan bruger i dag de 20 og 30 år gamle kalashnikov-rifler fra Den Kolde Krig. I Irak blev tusinder af våben under den amerikansk-ledede invasion stjålet fra den irakiske hærs lagre. Det lagde en af grundstenene til den borgerkrig, som i dag hærger dele af landet.

Geværet er i dag blevet et magtfuldt symbol for de islamiske oprørsgrupper, som ynder at posere på gnidrede videooptagelser med deres kalashnikovrifler. En AK-47 pryder flaget for både den islamiske terrorgruppe Hizbollah, den Iranske Republikanske Garde og det afrikanske land Mozambique.

Som symbol har AK47eren også skudt sig vej ind i populærkulturen, ikke mindst gennem actionhelte som Sylvester Stallones »Rambo«, der smadrer hele den nordvietnamesiske hær med en AK47 i filmen fra 1985. I dag har rapperne afløst Sylvester Stallone med messende beretninger om drabsorgier med en »AK«, som for eksempel Dr. Dre står bag.

Rappernes interesse skyldes ikke mindst, at den sovjetiske riffel for længst er slået igennem i USAs gangsterverden. I Quentin Tarantinos »Jackie Brown« bemærker skuespilleren Samuel L. Jackson tænksomt: »AK47. Den bedste, der findes. Når du absolut uden tvivl ønsker at slå hvert eneste røvhul i rummet ihjel«.

Både på filmlærredet og i gangsterverdenen er geværet blevet et symbol på selvtægt, oprør og modstand mod autoriteterne, konkluderer Michael Hodges i sin bog »AK-47: Historien om folkets gevær«.

»Det var på en gang et gadevåben og et anti-autoritært våben, som gav øjeblikkelig respekt og status til unge mænd, som ellers fik lille eller slet ingen respekt,« skriver han.

Faderen til den verdenskendte dræber er dog ikke indstillet på at undskylde effekten af sin opfindelse.

»Jeg sover fint om natten. Det er politikerne, der er de skyldige, fordi de ikke kan blive enige og i stedet tyr til at løse deres problemer med vold,« sagde den 87-årige Mikhail Kalasjnikov under fødselsdagsceremonien for nylig.

Kalasjnikov deltager endda på trods af sin høje alder aktivt i de russiske våbeneksportørers promovering af geværet i udlandet. For nyligt var han i Venezuela, hvor præsident Hugo Chavez har bestilt 100.000 russisk-producerede kalashnikov-rifler og i løbet af et par år en hel kalashnikovfabrik til at forsyne sine væbnede styrker.

Mikhail Kalashnikov bekendte dog, at hans karriere kunne have taget en mere fredelig bane, hvis ikke det havde været for Anden Verdenskrig.

»Det var nazisterne, der gjorde mig til våbendesigner. Jeg havde altid ønsket mig at lave landbrugsmaskiner,« sagde Mikhail Kalasjnikov under fødselsdagsfestlighederne.