Drønflot musical-succes: »Du Tarzan. Jeg mundlam!«

Energisk og scenografisk bjergtagende: Fredericia Teater gør Disney-musicalen »Tarzan« meget bedre, end den er.

bmr
Du Tarzan. Jeg Jane: Bjørg Gamst og Kim Ace Nielsen som hovedparret i Fredericia Teaters drønflotte »Tarzan«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Malmose

Er tegnefilmen om »Tarzan« overhovedet velegnet til at sætte på en scene?

Det er faktisk et mirakel, at man kan være så vild med Fredericia Teaters seneste Disney-musical, teaterudgaven af historien om »Tarzan«. For der er stadig noget, der ikke fungerer i den musical, der heller ikke kunne holde sig på Broadway i mere end et års tid, inden den blev taget af plakaten i 2007.

Og han ku' svinge sig fra gren til gren: Der er masser af imponerende luftakrobatik, når Tarzan og hans abevenner svinger sig ind på scenen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Malmose.

For det første er musical-manuskriptet lige lovlig primitivt sammensyet, en barnagtig fortælling om menneskedrengen, der opdrages af aber i den afrikanske urskov, møder Jane, datter af en opdagelsesrejsende, og beslutter sig for at blive i junglen sammen med hende og leve i pagt med naturen. Ikke mindst anden afdeling virker i perioder ejendommeligt retningsløs, selv om manuskriptforfatteren benytter sig af traditionelle musicalskabeloner – dreng møder pige, sammen må de lære at bøje sig mod hinanden – og af en underliggende Ødipus-historie om at rive sig løs fra henholdsvis det mødrene og fædrene ophav.

Forrygende junglefeber

For det andet er selve Tarzan-figuren sært underbelyst og kerneløs trods den åbenlyse identitetskonflikt, der må rase bag hans brede bryst. For det tredje er Phil Collins' popsange underligt forglemmelige – de dukker op for hurtigt at forsvinde igen uden for alvor at fæstne sig.

Men det er, som sagt, alt sammen ligegyldigt. For Fredericia Teaters effektive musicalmaskine sejrer over forlægget. Hvor skal vi begynde? Der er et tempo og et drive over forestillingen, drevet frem af den rytme, der også er rykket helt frem i lydbilledet. Der er en scenografi, der er intet mindre end imponerende flot. En mosaik af LED-skærme, der står knivskarpt med eventyrlige animationer og skaber en forrygende junglefeber, som breder sig ud i scenerummet og helt ind i den enkelte tilskuer. Dansende ildfluer, rindende floder, brusende vandfald, tindrende stjerner, blafrende palmer og vuggende giraffer.

Imponerende LED-skærme skaber junglestemning over hele Fredericia Teater. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Malmose.

Godt hjulpet af lækker surroundsound med cikadesang, fugleskrig og leopardknurren. Og suppleret af en gangbro tværs over tilskuerrummet, hvorfra abernes konge og hans fosterfamilie kan svinge sig over publikums hoveder. Det hele kulminerende i en svulstig kærlighedsballade, hvor Tarzan og Jane ved optisk bedrag hæves op over trækronerne, og de når de sidste toner i solnedgangen. Du Tarzan. Jeg mundlam!

Hipsterhår

Og så er personinstruktionen også helt, hvor den skal være. Kim Ace Nielsen er ikke bare en veldrejet og velsyngende muskelmand, der med sit lange hipsterhår kunne få ansættelse på Joe & The Juice når som helst, men svinger sig også flot mellem den klart kommunikerende Tarzan, når han er sammen med aberne, og den primitive hulemand med abebevægelserne, som Jane ser ham.

»Men det er, som sagt, alt sammen ligegyldigt. For Fredericia Teaters effektive musicalmaskine sejrer over forlægget. Hvor skal vi begynde?«


Bjørg Gamst underspiller ikke ligefrem den erotiske besættelse, der svulmer op bag heltindens victorianske korset ved synet af den umælende heman i lændeklæde. Hun har ben i næsen og glimt i øjet. Hun er i det hele taget ved at udvikle sig til den perfekte stilbevidste komedienne – ved siden af alt det andet, hun kan. Men de er ikke alene: Maria Skuladottir investerer for eksempel både solid sangstemme og lidenskab i abemors moderkærlighed, mens Anders Bircow hygger fint som Janes både kloge og distræte far. Og så må man også lige nævne stortalentet Diluckshan Jeyaratnam, der fører an i abefesten, og hvis lydefri musicalrøst skriger på bedre og større opgaver omgående.

Lad jungletrommerne lyde: Jo, »Tarzan« er en svinger – og abefest på trods. Takket være det niveau, ambitiøse Fredericia Teater efterhånden har løftet sine forestillinger op på. Triumftoget fortsætter ufortrødent.

»Tarzan«. Instruktør og co-koreograf: Lynne Kurdziel-Formato. Fredericia Teater til 16. december. Musikhuset Aarhus: 21. september-29. september 2019. Scandic Falkoner: 29. november-8.december 2019.