Efter publikumskatatrofe: Københavnerne får færre musicals

Et rekordunderskud på 20 mio. kr. tvinger Fredericia Teater til at fyre en fjerdedel af medarbejderne og sætte en stopper for store musicalgæstespil i hovedstaden, medmindre andre er med til at betale regningen.

Det er blandt andet forestillingen »Prinsen af Egypten«, der ikke har solgt nok billetter i forhold til det budgetterede. Det resulterer nu i et underskud på 20. mio. kr. på Fredericia Teater. Søren Malmoes

Københavnerne må nu muligvis vinke farvel til de store musicalopsætninger, som Fredericia Teater ellers har overført til hovedstaden.

Teatret må ikke længere tage chancen med at sætte de omfattende forestillinger op på steder som Operaen, Det Kongelige Teaters Gamle Scene eller Falkoner, med mindre teatret har en coproducent med til at dele regningen, hvis det går galt, og publikum udebliver.