Det kan man da kalde et teaterkup: Når Moses rynker panden helt fremme på forscenen, holder sin gudsinspirerede stav frem i strakt arm og maner det Røde Havs bølger fra hinanden, så hans folk kan slippe væk fra faraos forfølgende tropper og ud af trældommen, bryder salen ud i spontan jubel. Med god grund. På Fredericia Teater sker der simpelt hen det, at de første rækker bliver skilt på midten og kører ud til siderne under bulder og brag. Hvem sagde publikumshavet? Et spektakulært overraskende indslag på linje med fantomets styrtende lysekrone i en helt anden musical.

I det hele taget er der ingen grund til ikke at bøje sig i ørkenstøvet for den kraftanstrengelse og professionalisme, som Fredericia Teater har sat ind med for at realisere samarbejdet med den Oscar-vindende komponist Stephen Schwartz om at omplante DreamWorks-
tegnefilmen »The Prince of Egypt« til musicalscenen. Der er meget at glæde sig over. Hvem kan være utilfreds med de glimrende, støvet-gyldne videoprojektioner, der skaber flotte og varierede baggrunde for det hele – hvad enten vi nu befinder os ved Nilens bred, i faraos templer eller langt ude i ørkenen? Hvem kan brokke sig over en iscenesættelse, som – med
inspiration fra nogle af 1970ernes musicals – lader et velkoreograferet kor udgøre alt lige fra krusningerne på floden til hvirvlende ørkensand, stridsvogne eller piller i et palads; ikke så tosset i en historie, hvor det først og fremmest handler om et helt folk, der skal udfries af slaveriets lænker.