Dodo om bandlyste »Baby, it’s cold outside«: »Jeg tvivler stærkt på, at man tænkte på date rape i 1940erne«

Fortjener en sang fra 1944 at blive målt med nutidens alen? Da en radiostation bandlyste »Baby, it's cold outside« fra sit julerepertoire skabte det international virak.

Forsanger i Dodo and the Dodos, Dodo Gad, om bandlysningen af »Baby, it's cold outside«: »Man hiver en sjov sang ud af sin historiske kontekst.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Den er måske ikke helt så højt på listen over julens mest populære sange som Bing Crosbys »White Christmas« og Whams »Last Christmas«, men da radiostationen Star 102, WDOK-FM i Cleveland fjernede »Baby, it's cold outside« fra sit julerepertoire vakte det tilstrækkeligt opmærksomhed til, at talrige medier i USA mandag gjorde det til en stor historie.

I sangen forsøger en mand at tale en modvillig kvinde fra at forlade en fest, trods hendes gentagne protester, og dette, mener stationens ledelse, er ikke længere i overensstemmelse med nutidens syn på samtykke.

Stationens studievært Glenn Anderson forstod først ikke stationsledelsens beslutning, men ændrede mening, da han læste duettens tekst (se teksten nederst i denne artikel, red.), hvori kvinden blandt andet spørger manden: »Hvad er der i denne drink?«. Efter retssagen mod komikeren Bill Cosby, der i år blev dømt for at have bedøvet og voldtaget talrige kvinder, har den linje fået en ny betydning.

»Jeg forstår godt, at denne sang blev skrevet i 1944, og at det var en anden tid, men når jeg læser den i dag, virker den manipulerende og forkert. Vi lever i dag i en sensitiv verden, hvor personer let bliver krænket, men det er en verden, hvor #MeToo omsider har givet kvinder den stemme, de fortjener. I den verden har denne sang ingen berettigelse,« siger Glenn Andersson til CNN.

I Danmark er sangen blandt andre blevet indspillet af Svend Asmussen og Lise Ringheim og i nyere tid af ægteparret Dodo Gad og Jens Rud til julepladen »The Spirit of Christmas«. Dodo Gad blev i første omgang tiltrukket af sangens melodi og opfindsomme arrangement. Hun kalder det »meget problematisk«, at man måler en sang fra 1944 med nutidens målestok.

»Der er jo ikke krænkelser involveret i det. Det virker mærkeligt,« siger Dodo Gad til Berlingske.

Hvad tænker du om sangens linje »Say, what’s in this drink?« (Sig mig, hvad er der i denne drink? red.)?

»Jeg tænker, at man forsøger at overføre sangens indhold til nutiden, hvor man har brugt bedøvelsesmidler til date rapes. Jeg tvivler stærkt på, at man tænkte meget på date rapes med bedøvelsesmidler i 1940erne. Sangen handler jo bare om en gin og tonic. Det er bare en sjov og hyggelig sang, man hiver ud af sin historiske kontekst. Jeg har sunget den med min mand, og jeg garanterer dig for, at der ikke indgik overgreb i den sammenhæng,« siger Dodo Gad, hvis favoritjulesang er Whams »Last Christmas«.

I DR har redaktionschef for DR musik, Jakob Marstrand, forhørt sig hos de medarbejdere der har den længste hukommelse, heriblandt hos tværgående musikredaktør Lars Trillingsgaard, men DR har ikke i nyere tid fjernet sange fra playlister på gruidn af potentielt krænkende indhold.

»I DR foretager vi altid en kvalitetsvurdering af musikken før vi playlister den. Vi har herunder – enkelte gange - valgt ikke at playliste meget vulgær/plat musik. Men ikke nedlagt et forbud mod, at værterne kunne spille den,« siger Jakob Marstrand. .

Set med Jakob Marstrands ø'jne ville det tillige være en overreaktion at fjerne »Baby, it’s cold outside« fra DRs radioflader. »Jeg er meget på linje med Dodo Gad; der er ingen overgreb i teksten, og heller intet drug-rape i »say, what’s in this drink,« siger Jakob Marstarnd.

Hvorfor »bandlyst«?

Erik Steinskog, der er lektor i musikvidenskab ved Københavns Universitet, hæfter sig ved at Berlingskes journalist bruger ordet »bandlyst« i sit spørgsmål.

»Det er betegnende, at du bruger et ord, som »bandlyst«. Og derfor kan jeg høre, at du anser denne historie som en parallel til den historie, der har forarget så mange danskere, nemlig om Pippi Langstrømpe, hvis far nu er »sydhavskonge«. For mig at se handler det jo blot om en radiostation, der redaktionelt beslutter, at man ikke vil spille en bestemt sang mere,« siger Erik Steinskog, der som nordmand bosiddende i Danmark er vant til at blive beskyldt for politisk korrekthed.

»Jeg ville nok ikke personligt tage denne sang så tungt, og det er bestemt muligt, at jeg selv har delt den på facebook i løbet af det sidste år. Men altså: Vi bliver i disse år mere opmærksomme på, at et nej betyder nej. Og ikke nok med det, man skal aktivt sige ja. Og når vi på den baggrund har en kultur, hvor mange – ikke alle, men mange – ønsker at ændre en seksuel praksis, så synes jeg egentlig, at det bare er naturligt, at man ikke længere vil spille en sang, der går i stik modsat retning,« siger Erik Steinskog.

Berlingskes jazzanmelder, Kjeld Frandsen, fortæller, at duetten oprindeligt blev skrevet af Frank Loesser, der gennem en årrække optrådte med sangen ved private fester sammen med sin hustru, Lynn Garland.

Den vandt stor popularitet, da den blev brugt i filmmusicalen »Neptune's Daughter« i to versioner: En med svømmestjernen Esther Williams og Ricardo Montalbán, hvor det er manden, der forfører kvinden, og en med Betty Garrett og Red Skelton, hvor det er hende, der forfører ham.

»Melodien er meget flot med et raffineret kontrapunktisk spørgsmål og svar-arrangement,« siger Kjeld Frandsen.

I 1940erne var samtidens kritikere enige, og »Baby, it's cold outside« vandt en Oscar som årets filmmelodi i 1949.