Det er blevet de sene nattetimer under en våd firmafest. Eva, nyhedschef ved den borgerlige morgenavis Borgeren, har fundet et afsidesbeliggende kontor, hvor hun kan hvile de højhælede og komme til hægterne efter lidt for mange gin & tonics. Lige pludselig vågner hun af rusen. Avisens nytiltrådte chefredaktør er ved at forgribe sig på hende. Eva tøver med at skubbe ham væk. Chefredaktøren har dagen forinden antydet over for Eva, at han går med spændende planer for hende i chefredaktionen ...
MeToo-kampagnen var kun otte måneder gammel, da manuskriptforfatteren Marianne Lentz og filminstruktøren Zinnini Elkington sidste år begyndte at snakke mulige emner for det, der endte skulle blive deres midtvejsfilm på filmuddannelsen Super16, »En flirt«. Hvad vil de med filmen?