Ditte Giese: At være woke må nødvendigvis også betyde at se og acceptere andre måder at opleve verden på

Hvor står kvindekampen og ligestillingen anno 2021, og hvad har anden bølge af #metoo haft af betydning? Berlingske har i anledningen af kvindernes internationale kampdag stillet de fem samme spørgsmål til en række markante kvinder. Her er det journalist, forfatter og debattør Ditte Giese.

Forfatter og journalist Ditte Giese kalder #metoo for en kønspolitiks revolution, dog mener hun, at den største udfordring er ikke at fortabe sig i mikrokrænkelser. Pr-foto Fold sammen
Læs mere

Hvad har #metoo-bevægelsen og debatten betydet for den moderne kvindekamp – og hvordan er det kommet til udtryk?

»Den har hevet noget ellers skjult og skamfuldt helt frem i lyset og ændret vores kultur på arbejdsmarkedet. Jeg synes godt, man kan kalde #metoo en kønspolitisk revolution. Generationer af kvinder har bidt ubehageligheder og overgreb i sig gennem årene for at kunne få en plads på arbejdsmarkedet, og det behøver de ikke mere. Det glæder mig, at unge kvinder fremover ikke behøver finde sig i sexisme på arbejdet og har opdaget styrken ved at stå sammen i flok.«

Har #metoo-bevægelsen i dine øjne også haft en negativ indflydelse på kvindekampen – hvis ja, på hvilken måde?

»Jeg ser en splittelse mellem generationerne, som er ærgerlig. Jeg oplever, at mange både kvinder og mænd fra 68er- og boomergenerationen ikke forstår #metoo og synes, at de unge er sarte og hysteriske. De kommer fra en generation, hvor det handlede om at »være en af drengene« og udvise styrke og kunne slå fra sig, og hvor det at være »dameglad« gav lang line. Men blandt de unge er det en styrke at turde udvise sårbarhed og at sige tydeligt fra. Jeg håber, at de to fronter kan mødes igen, men historisk set har kvindebevægelsen altid været i krig med sig selv.«

På hvilken måde oplever du generationssplittelsen mellem den moderne og den gamle feminisme? Og er der noget, man kan gøre for at overvinde den?

»Det er altid en god idé at lytte, når nogen fortæller om ting, som de oplever som grænseoverskridende. Jeg har selv haft en læringsproces med #metoo og genbesøgt egne erfaringer og set i øjnene, at jeg har ladet, som om jeg ikke så ting ske, og ikke har været den storesøster overfor yngre kvinder og mænd, som jeg burde være. For eksempel i form af hyggehomofobi, som er meget udbredt på danske arbejdspladser. Der er mange kampe, som vi skal tage stilling til, selvom den ikke handler om lige præcis os selv. For eksempel den for større etnisk mangfoldighed på arbejdsmarkedet og i medierne. Det bør ikke være en kamp, som brune danskere står alene med, men en, som os fra majoriteten går med ind i. Ligesom at mænd skal være aktivt med i ligestillingskampen.«

Ditte Giese

»Jeg oplever, at mange både kvinder og mænd fra 68'er- og boomergenerationen ikke forstår #metoo og synes, at de unge er sarte og hysteriske.«


Er der noget, den nuværende debat om feminisme og ligestilling overser?

»Der er mange ligestillingskampe, som mangler opmærksomhed og kræfter. Forskelsbehandling af folk med handicap, aldersdiskrimination, barselsdiskrimination og etnicitet for eksempel. Men intet menneske kan overskue alt, og jeg synes, det er helt fint at vælge sig sine kampe. Nu her på 8. marts mener jeg, at vi skal hylde den frigjorte, stærke, ambitiøse, danske kvinde. Hun er hverdagens heltinde. Lige nu kan hun opleves i coronakampen – helt underbetalt og overbelastet – i form af landets sygeplejersker, SOSUer og pædagoger. Tak til jer og hej søster!«

Hvad er feminismens/kvindekampens største udfordringer de kommende år – og hvordan ser du, at man kan/skal håndtere det?

»En udfordring er ikke at fortabe sig i mikrokrænkelser, der ikke betyder alverden i det store billede. En verden uden krænkelser er ikke demokratisk. Vi bliver alle stødt over et eller andet hver dag. Lev med det. Ordet er frit, livet er frit, og andre mennesker lever på andre måder end dig. Så mød din modstander med åbne øjne og åbne arme, tag debatten og vind hende (måske) over på dit hold med gode argumenter i stedet for udskamning og shitstorme på internettet. Fordi nogen bruger det forkerte pronomen eller stadig spiser oksekød, behøver de ikke være dårlige mennesker. At være woke må nødvendigvis også betyde at se og acceptere andre måder at opleve verden på.«

Berlingske har i anledningen af kvindernes internatioale kampdag stillet de fem samme spørgsmål til fem forskellige kvinder. Fra venstre er det Karen Bro, Sofie Jama, Ritt Bjerregaard, Birgithe Kosovic og Ditte Giese. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Miriam Dals.