Disneys nye perle minder om en teenager, der har brugt timevis bag en lukket dør – for at komme ud og se ekstra sur ud

Efter sønderlemmende kritik ender Disneys »Mulan« som en smuk fuser. Filmen, der skal trække folk til den nye streamingtjeneste, er mest af alt en påmindelse om, hvor fantastisk det er at se film i biografen.

Mulan Disney's MULAN Mulan (Liu Yifei) Photo: Jasin Boland © 2019 Disney Enterprises, Inc. All Rights Reserved. Fold sammen
Læs mere
Foto: Photo Credit Jasin Boland
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Film kan, ligesom mennesker, have mange ansigter. De kan have det ansigt, de umiddelbart viser frem. Og så kan de have en hel masse andre, de gerne vil skjule.

Dette gælder ikke mindst i tilfældet med den 200 millioner dollar dyre »Mulan«-film, der meget vel kan ende som en af filmhistoriens smukkeste fusere.

Ikke alene på grund af filmens kontroversielle tilblivelseshistorie, men også fordi »Mulan«, der skal trække folk til den nye streamingtjeneste Disney+, er så flot, at den ironisk nok ender som en påmindelse om, at visse film skal ses på det store lærred.

En meget dyr propagandafilm

»Mulan« er den seneste i række af Disney-tegnefilm, der genindspilles med rigtige skuespillere. Hvor flere af de andre er endt som en slags hvidvaskning af de gamle historier, har »Mulan« haft større ting at kæmpe med end de identitetspolitiske strømninger.

Først var der balladen om den kvindelige hovedrolleindehaver, Liu Yifei, der støttede politiets voldsomme fremfærd under sidste års demonstrationer i Hongkong. Derudover er »Mulan« indspillet i Xinjiang, hvor op mod en millioner mennesker, primært muslimske uighurer, har været sendt i »genopdragelseslejre«. De lokale myndigheder bliver tilmed takket i filmens rulletekster.

Selv et budget på over 200 millioner dollar kan ikke få Mulan (Liu Yifei) til at smile. Disneys nye storfilm er for det meste en ret alvorlig affære, der minder en om, hvor dejligt det er at se film i biografen. Photo: Film Frame © 2019 Disney Enterprises, Inc. All Rights Reserved. Fold sammen
Læs mere
Foto: Unknown.

Der er folk, der mener, at filmen støtter det kinesiske styre og den nationalistiske hvidvaskning af landets historie. For dem er »Mulan« en utrolig dyr propagandafilm, der i månedsvis fik smæk på sociale medier under hashtagget »boycottMulan«.

For andre er »Mulan« et varsel om et filmmarked, der i stadig højere grad retter sin interesse mod Asiens enorme publikum. »Mulan« er således indspillet udelukkende med kinesiske skuespillere – der dog alle taler engelsk. Flere gange med en sær amerikansk accent.

Sjov drage udskiftet med sur heks

Hvis man kan glemme alt det, ligner filmen i virkeligheden meget den originale tegnefilm fra 1998. Hua Mulan (Liu Yifei) er datter af en stor kriger og temmelig uinteresseret i at vokse ind i rollen som en fremmed mands lydige hustru.

Da kejseren indfører værnepligt og tvinger alle familier til at stille med en – mandlig – soldat til sin store hær, melder Mulan sig i sin fars sted. Forklædt som ung mand drager hun til fronten, hvor hun indgår i træningen på lige fod med alle andre.

Scenerne er så flotte, at de flere steder minder om et rejsekatalog, og man sidder virkelig og ærgrer sig over at skulle se så flotte kampe på fladskærm.

Som med de andre genindspilninger må man spørge sig selv, hvad man egentlig får ud af at lave en allerede kendt film på en anden måde.

Scenerne er så flotte, at de flere steder minder om et rejsekatalog og man sidder virkelig og ærgrer sig over at skulle se kampscenerne på fladskærm. Photo: Film Frame © 2019 Disney Enterprises, Inc. All Rights Reserved. Fold sammen
Læs mere

I den nye »Mulan« må man undvære den lille, røde drage og de fine musicalsange, der kun går igen som ekkoer på lydsporet. Det forsøger man at opveje ved at tilsætte nogle flotte filmtrick, især i forbindelse med filmens heks, der langt fra har dragens charme.

I det hele taget har alvor spist det meste af den originale films lune. Der er forbavsende få morsomme scener, forbavsende lidt varme mellem soldaterne. Og eftersom »Mulan« egentlig burde være en film om en ung kvinde, der lærer at stå på egne ben, er der forbavsende lidt, der handler om hende. Det meste handler faktisk om, at hun skal finde sin plads i fællesskabet. I virkeligheden en ret sær pointe, når man på overfladen vil have det til at ligne en feministisk frigørelseshistorie.

Måske er det derfor, at »Mulan« minder om en teenager, der har brugt timevis bag en lukket dør for at komme ud og se ekstra sur ud. Man savner faktisk lidt det gamle ansigt – uanset, hvor smukt det nye ansigt er.