Disney mest ikoniske figur slippes fri: Kan Mickey Mouse være liderlig?

Med 95 år på bagen mister Disney snart eneretten over Mickey Mouse. Tegnefilmsekspert Thomas Thorhauge understreger, at det kan betyde, at musen sættes ind i alle mulige andre sammenhænge. Det er allerede sket for flere andre Disney-ikoner. Og tit på meget overraskende måder.

Foto: Ted Shaffrey
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Du kender ham som snusfornuftig, vennesæl og praktisk. Men snart kan Mickey Mouse også være aggressiv, liderlig og utilregnelig. Den kendte mus fylder nemlig snart 95 år og dermed kan Disney ikke længere have copyright på dyret.

Det betyder, at andre snart kan bruge Mickey Mouse i andre anledninger. Det skriver avisen The Guardian.

Animationsekspert Thomas Thorhauge tøver ikke med at kalde Mickey Mouse for Disneys allermest ikoniske figur.

»Det hypergenkendelige kontrafej, det runde hoved med de to store ørecirkler ovenover, er brugt som essentielt branding- og logomateriale gennem alle årene, og er stadig en figur, alle genkender og associerer som noget positivt, hyggeligt og kærligt,« siger Thorhauge, der godt kan forestille sig, at Mickey Mouse snart kan bruges på nye måder. Det er faktisk allerede i gang.

»For folk med kløe i tegnepennen er Mickey Mouse fristende at tegne og karikere, fordi han er så æstetisk og designmæssigt lækker en figur. Derfor er han også blevet brugt og bevidst misbrugt gennem tiden, både politisk, men også kreativt. Lysten til at vise Mickey Mouse som umoralsk, voldelig og liderlig har vist sig som en stærkt forførende fristelse, og det er nok det, man kan håbe eller frygte vil ske om to år, når ophavsretten forsvinder.«

En uforskammet mus

Det er nu ikke fordi Mickey Mouse altid har været det dydsmønster, han er i dag. Ifølge Thorhauge var musen faktisk ret uforskammet som ung.

Mickey Mouse debuterede i den korte tegnefilm, »Steamboat Willie« fra 1928, der i dag har fået status af amerikansk kulturarv. Siden da har figuren ændret sig flere gange – både i udseende og personlighed. Den helt unge Mickey Mouse havde en spids næse og en lang hale, der fik ham til at minde om en rotte.

»I de tidlige film opfører han sig ofte komplet uacceptabelt med nutidens følsomme øjne. I »Plane Crazy« fra 1928 begår han et »sexovergreb« mod Minnie Mouse,« husker Thomas Thorhauge, der mener, at Mickey Mouse var bedst i sine tidlige år.

Først i de små film, vi kender fra fredagens Disneysjov og som er lavet mellem 1928 og 1953 og så i tegneserierne, hvori amerikaneren Floyd Gottfredson tegnede en Mickey Mouse-stribe, som i 1930erne satte barren for humor og eventyrtegneserier højt.

»Mange danskere har sandsynligvis stærke minder om Sorte Slyngel, Fedtmule, politimester Striks og selvfølgelig Mickeys evindelige love interest, Minnie Mouse, men i de seneste årtier har man mest set Mickey Mouse brugt i spil og tv-serier for de allermindste, der bedre kan klare hans skingre stemme end os andre«.

Peter Plys i en blodrus

Når Mickey Mouse nu sættes fri, kan andre bruge musen til at fortælle andre historier. Som skræmmeeksempel er Peter Plys, der også blev sat fri i januar. Nu er bjørnen og hans nære ven, den lille Grisling, med i en kommende horrorfilm »Winnie the Pooh: Blood and Honey«, hvori Plysbjørnen og grisen går amok i en blodrus.

Det er dog grænse, for hvad Mickey kan blive udsat for. Ifølge mediejuristen Daniel Mayeda må man ikke bruge Mickey Mouse på en måde, der får folk til at tænke på Disney.

»Hvis man gør det, kan Disney nemlig hævde at deres varemærkebeskyttelse er brudt,« siger advokaten til The Guardian.

Thomas Thorhauge frygter heller ikke Mickeys fremtid. Han understreger, at både Robin Hood, Dracula og Sherlock Holmes er sat fri af copyright, og at de blev alle fortolket, mens de tilhørte Disney.

»Internettet og de sociale medier har skabt fan fiction, som reelt er det samme, typisk historier tegnet eller skrevet af en enkelt person, som lader kendte figurer gøre de ting, de aldrig gør, og ofte udspille sexfantasier i dydige universer. Et yndlingsmotiv for utallige fan fiction-forfattere er for eksempel Batman og Superman, der endelig springer ud som homopar. Så det findes allerede og tolereres for det mest. Så længe det ikke åbenlyst tjener penge,« slutter Thomas Thorhauge.