Det er ikke kun børn, der kan have svært ved at holde hænderne i ro. Voksne kan i høj grad have samme udfordring. Hvis man tvivler, kan man se på årets Wimbledon, der finder sted netop nu.
I årevis har spillerne fumlet rundt med bolde, vandflasker eller ticks inden en vigtig serv. Men ifølge den britiske komiker Steven Fry har fænomenet ændret sig i år. I et tweet bemærker Fry, at 2022s mest udbredte pilledille under Wimbledon er såkaldt »cock pulling«, hvilket betyder, at spillerne tager sig selv i skridtet før en vigtig serv.