Ny superheltefilm er som en meget lang musikvideo fra 1980erne

De store superheltefilm er blevet så indspist en affære, at man skal have et grundkursus i universet for at kunne følge med. Det gælder også »Thor – Love and Thunder«, der mest af alt minder om en meget lang musikvideo produceret efter et stort indtag af noget psykedelisk.

Allerede ved indgangen til Fisketorvet-biografen i København er der spændinger i luften. Og de skyldes ikke de sikkerhedsvagter, der for øjeblikket passer på storcenterets kunder.

Den hektiske stemning og den spredte samtale blandt de fremmødte anmeldere tyder på slet skjul begejstring over, at der igen er nyt fra Marvel, der efterhånden fungerer som en livgivende åreladning for de mange fans, der dyrker og følger Marvel Cinematic Universet.