Det var den engelske TV-vært Jeremy Clarkson, der i det populære bil-TV-show Top Gear for snart mange år siden kaldte diesel for »Satans brændstof«. Hans pointe var dengang, at biler, der havde dieselmotor, konsekvent var kedeligere og sløvere end biler med benzinmotor. Det eneste positive, man kunne sige, var, at diesel fik biler til at køre længere på literen.
Det er der ændret grundlæggende ved siden. Moderne dieselmotorer med turbo leverer oceaner af bundtræk, og i de høje og halvtunge SUV’er kunderne har kastet deres kærlighed på i disse år, er den moderne dieselmotor det perfekte match. De er altså hverken kedelige eller sløve længere, og de er stadigvæk den motorteknologi, der får et automobil til at trille flest kilometer pr. afbrændt liter brændstof. Læg dertil at miljøteknologien på dieselmotoren har taget det ene kvantespring efter det andet de sidste 10 år, og en topmoderne dieselmotor, der lever op til den nyeste EU-standard, udleder markant færre skadelige stoffer end en gammel dieselmaskine. Bare fra 2011 til i dag er udledningen fra dieselmotorerne i forhold til skadelige NOX’er og andre partikler skåret helt ned på niveau med, hvad en benzinbil udleder.
Udskældt
Alligevel har dele af det politiske etablissement og miljøforkæmpere travlt med at løbe bilproducenterne på dørene med fakler og høtyve for at få dem til at droppe de »miljøsvinende« dieselmotorer. Problemet er, at de ikke differentierer mellem gamle og moderne dieselmotorer. For inden vi fik krav om partikelfiltre tilbage i 2004, så er der ingen tvivl om, at en gammel dieselbil nærmest efterlod sig et spor af halvdøde vejkanter og gråspurve med kol i hostende udbrud. Men sådan er det ikke længere. Alligevel prædiker meningsdannere videre om diesels skadelige virkning på miljøet. Ja – en dieselmotor afbrænder fossilt brændstof, og udleder dermed CO2. Men en bil med dieselmotor kører på papiret markant længere end en tilsvarende bil med en benzinmotor, og med den nyeste filterteknologi sviner en dieselbil ikke mere end en benzinbil. Sådan lyder det i hvertfald i teorien.
Berlin t/r
For at efterteste teorien i praksis kørte jeg for et par måneder siden to identiske Volkswagen Passat stationcars til Berlin. Samme udstyrsniveau og samme antal hestekræfter – eneste forskel var motorerne. Den ene var en 150 hk turbobenzin og den anden en 150 hk turbodiesel. Hvilken bil ville efterlade den største dampende miljølort på sådan en tur? Fastforward til genoptankningen i Nordtyskland på vej tilbage fra Berlin til færgehavnen i Puttgarten. Efter 568 km blandet landevej, motorvej og bykørsel i Berlin havde dieselbilen kørt 18,9 km/l, mens benzinbilen landede på 14,3 km/l. Oversat til liter havde benzinbilen afbrændt 39,7 liter fossilt brændstof, mens dieselbilen havde afbrændt 30,1 liter. Og det blot på 568 km, hvor vi på lange stræk kørte på landevej og i køkørsel – og altså havde et kørselsmønster, der lignede den klassiske danske pendlers. Gang det op til et forbrug svarende til en pendler, der kører 30.000 km om året. Her afbrænder benzinbilen 2097 liter fossilt brændstof, mens dieselbilen afbrænder 1587 liter fossilt brændstof.
Intet alternativ i 2018
Testen illustrerer, at diesel stadigvæk er den eneste gangbare motorteknologi for folk med et stort kørselsbehov – også i miljømæssig forstand. Så når folk flygter fra dieselmotorerne, fordi politikere og meningsdannere taler teknologien ned, så gør de miljøet en bjørnetjeneste. For skal vi nedbringe CO2-udledningen, så skal vi nedsætte afbrændingen af fossilt brændstof, og der er benzin ikke et alternativt for folk, der kører mange kilometer om året. El-bilerne er på vej, men de kan endnu ikke matche en dieselbil på komfort og praktisk anvendelighed (lang opladning hver 400 km og begrænset rækkevidde). Så indtil der findes el-biler med ladetider på 10 minutter og en rækkevidde på +500 km, så nytter det ikke noget, at jagte dieselmotoren og dieselbilisterne, for de er i 2018 den bedste garant for, at CO2 udledningen begrænses så meget som muligt.
