Elektrificering. Smag på ordet. Det lyder helt rigtigt i en tid, hvor bilbranchen er under angreb for at fifle med forbrugstal og generelt være mere nølende end en Christiansborgpolitiker, der aftvinges en klar holdning til folketingsmedlemmernes lukrative pensionsforhold.
Da Volvo forrige sommer meldte ud, at alle deres biler ville være elektrificeret inden 2020, blev de straks udråbt til bilindustriens svar på Jeanne d’Arc. En selvopofrende foregangsfigur, som lod hånt om profit og astronomiske udviklingsomkostninger. Nu skulle bilerne elektrificeres.
Virkeligheden er dog en lidt anden. For bilindustrien opfatter en bil som »elektrificeret« allerede i det øjeblik, at den får en integreret starter/generator. Det lyder en anelse kompliceret, men det er helt banalt en enhed, som samler energi op, når bilen motorbremser og kan bruge den under accelerationer. Altså en slags udvidet dynamo, der hælder den opsamlede strøm ind på et ekstra batteri, og når bilen så accelererer, hjælper en udvidet starter til, så benzinmotoren aflastes. Beskrevet lidt forsimplet.
Resultatet er en forbedring af brændstoføkonomien med op til 10 pct., og producenterne kalder denne type motorløsninger for mildhybrider. Men det er stadigvæk en fossilt-brændstof-guffende benzin- eller dieselbil – på trods af den mildest talt milde elektrificering.
Så hvor står vi egentlig lige nu med elektrificeringen, og hvor langt har vi igen? Mild- hybriden som beskrevet ovenfor vil være en integreret elektrificering i stort set alle biler omkring 2020, men den gør grundlæggende ikke noget ved forbrændingsmotoren.
Hybridbilen
Hybridbilen tager skridtet videre, og den har vi haft i trafikken i årevis. Her samler bilerne mere energi sammen og lagrer det i et større lithium-ion batteri. Den har en rigtig el-motor (som oftest integreret i gearkassen) til at supplere forbrændingsmotoren.
Toyota Yaris gjorde hybriden folkelig i Danmark i midten af årtiet, og jeg har selv trillet over 20 kilometer i tæt københavnsk trafik og opnået en imponerende brændstoføkonomi på små 30 km/l. Men den kan kun køre op til et par kilometer på ren el, hvis batteriet er helt fyldt, så den sender stadig ikke forbrændingsmotoren på pension.
Næste skridt er plug-in-hybriden – også kaldet opladningshybriden. Den har en større el-motor, et markant større batteri og det batteri kan oplades via en ladestander eller en almindelig stikkontakt. De bedste af de nyeste plug-in-hybrider kan på den måde køre op imod 50 km på ren el-kraft, inden det opladede batteri er tomt, og bilen må ty til forbrændingsmotoren.
Fordelen er, at bilen derefter bare kan tankes og køre videre, så man ikke behøver lide af rækkeviddeparanoia eller skulle vente i evigheder, mens bilen lader. Det er den slags biler, vi vil se en lang række producenter introducere over de kommende år, og de har det bedste fra den batteridrevne el-bil (emissionsfri kørsel over længere stræk) og det bedste fra bilen med forbrændingsmotor (ingen begrænsninger på grund af rækkevidde eller ladetid). Udfordringen for plug-in-hybriden er, at den i praksis har to drivlinjer, og det er bekosteligt.
Den rigtige el-bil
Så er der den batteridrevne el-bil. Det er biler som Tesla, Nissan Leaf og Renault Zoe. De har gennemgået en enorm udvikling de seneste 10 år, og det vil fortsætte. Hyundais nyeste el-bil – den elektriske udgave af mini-SUV’en Kona – kører over 400 km på en opladning og koster under 300.000 kr. Så begynder det at ligne noget.
Men udviklingen går stadig afsindig hurtigt på batterifronten og med hensyn til ladetid (Kona’en tager stadig mange timer at oplade i en ladestander). Læg dertil, at producenter som Volkswagen og Mercedes først lige er begyndt at udrulle deres program af batteridrevne el-biler, og der er god grund til at slå koldt vand i blodet i forhold til at investere ungernes børneopsparing i en el-bil.
Mit bud er, at en ny batteridreven el-bil i 2022 vil få den nuværende Nissan Leaf el-bil til at fremstå som en DOS-drevet PC fra 1996. Læg dertil, at den brintdrevne el-bil stadig spøger i kulissen og sandsynligvis vil få en form for gennembrud frem mod 2025. Vi står altså i et klassisk VHS/Betamax øjeblik, hvor buffeten af teknologier er åben, men ingen helt ved, hvor det hele ender. Udover at endemålet er en bil, hvor det er en el-motor og ikke en forbrændingsmotor, der driver hjulene.
