»I Udkants-Danmark, der bor der bønder, der går med træsko og kun si'r: Muh! Og de, der bli’r der, er kun de sønner, der aldrig får en studenterhu’.«
Fællessangen gjalder i teltet på Rådhuspladsen, som lørdag er indtaget af en bred vifte af repræsentanter fra Sønderjylland. Pointen med at synge revymandens Leif Maiboms ironiske sang til Udkants-Danmark (melodi: »Den danske sang« af Carl Nielsen) er at ændre det stereotype billede mange af Hovestadens borgere har af Sønderjylland:
Op af bakke med at tiltrække arbejdskraft
»Sangen er sjov sang, men også dybt alvorlig,« siger taleren i »Æ Snakke-telt« Karsten Gram fra Landdistrikternes Fællesråd.
»Det er op ad bakke med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til Sønderjylland, fordi folk ikke vil bo her. Derfor skal vi blive bedre til at fortælle den gode historie om, hvorfor Sønderjylland er det bedste sted i verden,« siger Karsten Gram, og peger på at man for eksempel kan uddanne sig på et landets flottest beliggende universiteter i Sønderborg, og at der er masser af gode job, ikke bare på Danfoss, men også andre store virksomheder som Hydro Aluminium, Bestseller og Linark.
At det ikke bare er snak, kan man se i jobteltet på pladsen, hvor en række attraktive ledige stillinger med appel til både mand og kone er slået op på en tavle – fra network engineer i Hansen Technologies til afdelingsleder ved Socialpsykiatri og Misbrug i Haderslev Kommune. Ved siden af hænger en anden tavle med salgsopstillinger på fire attraktive sønderjyske boliger. På bedste quizvis skal man gætte prisen, som viser sig at være mindre end en femtedel af tilsvarende boliger i Københavnsområdet.
Synnejysk Ambassade
Også Synnejysk Ambassade, som er et netværk for eksilsønderjyder i hovedstadsområdet, har sin egen stand. Her møder vi generalambassadør Hans-Georg Møller, bedre kendt som Gorm fra 80ernes legendariske DR-duo Gorm og Gregers. Gorm nævner et to timer langt interview med prins Joachim under titlen »Derfor flygtede jeg fra Sønderjylland« som sin største bedrift som generalambassadør.
»Ellers handler det mest om bevare sproget. Der findes vittigheder, som kun kan fortælles på sønderjysk. Faktisk eksisterer der adskillige forskellige dialekter i Sønderjylland. Jeg kan f.eks. stadig høre om folk kommer fra Sønderborg, Tønder eller Haderslev,« fortæller Gorm.
Man kan ikke sige Sønderjylland uden at komme ind på ringridning, der opstod i middelalderen som en behagelig og ufarlig del af ridderturneringerne, hvor man ellers kæmpede med livet som indsats. Mere end 400 ringridere dyster stadig i Sønderborg og Aabenraa, som har de største ringriderturneringer i juli, men stort set hver en landsby har sin egen turnering med alt, hvad det fører med af folkefest i dagevis.
Det sønderjyske kaffebord
Således udkonkurrerer Als Pølser med deres grillstegte ringriderpølser, som er en sønderjysk versionering af den tyske weisswurst, denne dag Rådhuspladsens normalt ellers meget populære pølsevogne mere flere hundrede gæster.
Efter et vist tilløb går undertegnede også ombord i det traditionelle sønderjyske kaffebord, en kultur som opstod under det tyske styre efter 1864. Her samlede sønderjyderne sig til fællessang, foredrag og kagespisning i forsamlingshusene. Traditionen foreskriver, at der skal være mindst syv bløde og syv hårde kager.
Æ knepkach
Blandt de hårde kager finder man for eksempel knepkach, en let smuldrende småkage, som har fået sit navn, fordi det siger »knep«, når man brækker kagen. Fedtkach, derimod, er en lille hård og brun småkage, som består af en fjerdedel svinefedt, en fjerdedel sukker to fjerdedele mel og lidt kakao og hjortetakssalt.
Blandt de bløde kager (æ torte) finder man den obligatoriske brøtårt, som er en rugbrødslagkage, der dog ikke er helt så tung, som den lyder. Bedst i min mund er dog en krydderkage, spicet op med ingefær, kardemomme og nelliker.
Det er imidlertid ikke kun de klassiske sønderjyske specialiteter, som præger den lille endagsfestival. Det gamle Fuglsang Bryggeri i Haderslev har fået følgeskab af et par nye mikrobryggerier, bl.a. Vestslesvigsk Bryghus, hvorfra jeg smager en karakterfuld, ufiltreret, spontangæret øl tituleret »Den ubesmittede Jomfru«.
Og ringriderpølserne fra Als får absolut kamp til stregen af pølserne lavet på marsklam fra den moderne Tønderbistro ROS, som er drevet af par kokke, der efter udtjent værnepligt på blandt andet Søllerød Kro er vendt tilbage til deres sønderjyske fødeegn. Ligesom øko-pionererne fra Naturmælk, der startede helt tilbage i 1994 som en sammenslutning af, hvad der i dag er vokset til, 42 øko-landmænd, selvfølgelig er til stede.
Country and western på sønderjysk
Selv underholdningen på scenen foran Rådhuset foregår på synnejysk denne lørdag. »De tre sønderjyske snitter« optræder med country and western, bl.a. en lokal version af Beatles-sangen »Let it Be«: »La’ nu vær’, æ klock er blevet for mange, la nu vær´«.
