»Der er så meget, man ikke må!« - her er fem bøger om epidemier, der gør dig klogere på din eksistens

Epidemi- og eksistenslitteratur. Siden de græske tragedier har epidemier været brugt i litteraturen til at holde et spejl op for den menneskelige eksistens. Spørgsmålet er ikke pest eller kolera, men Camus, Holst, Boccaccio, Mann eller Sofokles. Berlingskes kulturredaktør guider til alletiders smittende og dannende epidemilitteratur.

Albert Camus, Sofokles, Thomas Mann, Boccaccio og Hanne-Vibeke Holst kredser om de grundspørgsmål, som enhver bør stille sig selv. Spørgsmål om meningen med vores liv, forholdet til døden og hvordan vi ændrer os i mødet med skæbnens ugunst. Hieronymus Bosch (ca. 1450-1516) skildrede de fortabtes pinsler, inspireret af Den Sorte Død. Dette er et udsnit af altertavlen »Dommedag«. Gemäldegalerie der bildenden Künste, Wien

Albert Camus’ »Pesten« storsælger i Frankrig og Italien, og herhjemme oplever Hanne-Vibeke Holst fornyet interesse for sin roman »Som pesten«. Fælles for de to værker er den filosofiske og litterære bearbejdning af epidemiens betydning for menneskelivet, og den verserende coronavirus er en anledning til at genbesøge litteraturen og kigge lidt på det spejl, den holder op for vores eksistens.

Ser vi ind i det spejl, kastes der et billede tilbage af vores egen undergang. Sådan må det i sagens natur være, og hører man til typen, der tror, at man er udødelig, kan der være ny, ubehagelig viden at hente her.