Anne Sophia Hermansen: En novelle af Kaspar Colling fortæller os noget vigtigt om tidens enfoldighed

En kamp om korrekthed har raset det seneste årti. En kamp, der har forsøgt at slå fantasi, inspiration og originalitet ihjel til fordel for hensyn til køn, hudfarve og sarte frøkenfornemmelser.

»Det er en del af kunstens natur, at den skal være stødende, ubekvem, anderledes, grim, og at vi skal se noget i den, som fjerner blikket fra os selv. Men i det 21. århundrede er det sidste en stødende tanke,« skriver Berlingskes kulturredaktør, Anne Sophia Hermansen. GAB photography

Kaspar Colling Nielsen skriver noget interessant i sin novellesamling »Dengang dinosaurerne var små«.

Han fortæller om en skuespiller, der høster stor anerkendelse for sine roller, og belæsset med teaterpriser kaster han sig ud i en ny præstation, nemlig at spille en spastisk lammet, der drømmer om at blive balletdanser. Han leverer en kraftpræstation og tænker, at den vil føre til endnu en prisregn, »for man vinder tit priser, når man spiller handikappet«. Men nej.