Kaspar Colling Nielsen skriver noget interessant i sin novellesamling »Dengang dinosaurerne var små«.
Han fortæller om en skuespiller, der høster stor anerkendelse for sine roller, og belæsset med teaterpriser kaster han sig ud i en ny præstation, nemlig at spille en spastisk lammet, der drømmer om at blive balletdanser. Han leverer en kraftpræstation og tænker, at den vil føre til endnu en prisregn, »for man vinder tit priser, når man spiller handikappet«. Men nej.
Del: