Den største skurk er mor - hun er fraværende, kold og kynisk

Vi vil have bøger, der får os til at glemme, at verden er af lave. Og så gør vi op med mor. Sådan lyder to af de største litterære tendenser lige nu – hvor vi også ser en genkomst af en genre, det ellers aldrig er gået særlig godt.

cover

Mor er den værste i verden

Hun er fraværende, kold og kynisk. Skal man se på tidens største skurk, sidder hendes ansigt på den kvinde, der burde stå os nærmest. Mor.

Selvom det snart er to år siden, Leonora Christina Skov udgav sin selvbiografiske »Den, der lever stille«, sælger bogen stadig. Mor er åbenbart tidens type, og gennem det seneste år er der kommet endnu en stribe historier, der gør op med vores mødrende ophav. Fra Peter Øvigs »Min mor var besat« til Marlene Lei Rabens »Fruen«. Den seneste bog i rækken er svenske Jonas Gardells »Til minde om en betingelsesløs kærlighed«, der – ifølge forlaget – omhandler en mor, »som elsker så højt, men ikke selv forstår, hvordan hun kan modtage kærlighed«.

»Bøger om mor er bestemt en genre, der fylder meget. Ikke bare i Danmark, men i hele Norden,« siger Jesper Tolstrup, der er direktør på Forlaget Turbine.  Line Miller, der er forlagschef for oversat skønlitteratur på Politikens Forlag, ser tendensen som del af en større litterær bølge, der handler om det nære.

Bøger:
Jonas Gardell: »Til minde om en betingelsesløs kærlighed« Turbine
Peter Øvig: »Min mor var besat« Gyldendal
Marlene Lei Raben: »Fruen« Gyldendal
Leonora Christina Skov: »Den, der lever stille« Politikens Forlag
Elisabeth Gjerluff Nielsen: »Store Børn«, Gyldendal

Det korte format

Det er en gammelkendt sandhed i forlagsbranchen, at noveller er gift for bogsalget. Folk vil kun købe »rigtige« bøger. Men den sandhed er måske ved at ændre sig. På knap en måned kom Thomas Korsgaards tredje bog, novellesamlingen »Tyverier«, ud i sit tredje oplag. Det samme skete for Leif Davidsens novellesamling »Tag ikke imod en pølse i Moskva« sidste år.

Og da Nordisk Råds Litteraturpris for nylig blev uddelt, gik den til danske Jonas Eika. For en novellesamling. »Efter Solen« hedder den.

Gyldendal har store forventninger til Kaspar Colling Nielsens »Dengang dinosaurerne var små«, der rummer en række fortællinger om så forskellige ting som dinosaurernes oprindelse, globaliseringens konsekvenser for skibsfarten og voldsinstinktet i en fredelig familiefar. Tidligere undersøgelser, foretaget af Microsoft, har vist, at folks »attention span« (opmærksomhedsevne) ligger på otte sekunder. Det vil sige et sekund under den koncentrationsevne, som en guldfisk har. Det moderne menneske er så vant til afbrydelser og multitasking, at vi åbenbart har sværere ved at koncentrere os om en hel roman. Svaret er noveller.

Bøger:
Thomas Korsgaard: »Tyverier« Lindhart og Ringhof
Leif Davidsen: »Tag ikke imod en pølse i Moskva« Lindhart og Ringhof
Kaspar Colling Nielsen: »Dengang dinosauerne var små« Gyldendal
Jonas Eika: »Efter Solen« Basilisk

 

Når kendte slår ihjel

To mishandlede lig bliver fundet nær en boligblok i Helsingør, og så kan krimien begynde. Plottet stammer fra »Fucked«, skrevet af sanger og sangskriver Anne Linnet, der er den seneste i en lang række af kendisser, der har kastet sig over genren. Også Janni Pedersen, mangeårig krimi-og retsjournalist for TV 2 og vært på News, har udgivet en krimi i år – »Vinterland«, som hun skrev sammen med sin mand, Politiken-journalist Kim Faber. Senest har den politiske kommentator Peter Mogensen udgivet thrilleren »Skyggespillet«.

»At mange mennesker, der er kendt fra andre sammenhænge, kaster sig over krimien, handler nok primært om, at det er en genre, der er litterært attraktiv,« siger Jesper Tolstrup, direktør på Forlaget Turbine. Han understreger, at der stadig er plads til debutanter og ukendte krimiforfattere, »men det er da klart, at når det kommer til PR og omtale, så kan det være et plus at være kendt i forvejen«.

Bøger:
Anne Linnet: »Fucked« People's Press
Kim Faber og Janni Pedersen: »Vinterland« Politikens Forlag
Peter Mogensen: »Skyggespillet« Turbine

En forførelse af hjernen

Klimaet bliver dårligere, flere får komplekser, og de forkerte leder vores lande. Der er måske en grund til, at mange af de bøger, der hitter nu, bygger på ren og lystfyldt eskapisme.

»Vi har brug for at sætte verden på pause,« mener Line Miller, der er forlagschef for oversat skønlitteratur på Politikens Forlag. Hun understreger, at vi gerne vil forføres med hjernen. Det bliver vi blandt andet af irske Lucinda Riley og amerikanske Martha Kelly, der begge gør sig i historiske bøger, der fortælles på en let måde.

»Det kan se ud, som om læserne har svært ved at koncentrere sig om de mere alvorsfulde stemmer lige nu,« siger Line Miller og fremhæver »Blomstrende syrener«, der godt nok omhandler KZ-lejren Ravensbrück, men som pakker den uhyggelige historie om medicinske eksperimenter ind i en drømmende og poetisk fortællestil.

»Det er fortalt på en letløbende måde, så selvom det er sørgeligt og medrivende, er læseren aldrig for alvor i tvivl om, at alt bliver godt i sidste ende,« siger Line Miller.

Lucinda Rileys serie »De syv søstre« blander kærlighedshistorier med vigtige begivenheder fra kunsthistorien. Senere på året udkommer den caribisk-amerikanske Jamaica Kincaid, der fortæller om koloniarven spædet op med masser af kærlighed og længsel.

Bøger:
Martha Kelly: »Blomstrende syrener« Hr. Ferdinand
Lucinda Riley: »Midnatsrosen« Cicero
Delia Owens: »Hvor flodkrebsene synger« Gyldendal

Klimakamp i køkkenet

Hvad der optager befolkningen, optager selvfølgelig også forfattere, og klimabekymringerne er en stærk litterær tendens. I udlandet har David Wallace-Wells længe ligget på bestsellerlisterne med »Den ubeboelige klode«, der er solgt til oversættelse til stort set alle lande. Bogen, der snart udkommer på dansk, er en dyster fortælling om, hvordan alt går den forkerte vej. Klimakampens helt store navn, Greta Thunberg, har både udgivet »Scener fra hjertet« samt et uddrag af sine taler, der ligger højt på de britiske og amerikanske bestsellerlister. Derudover har klimakampen også sat sine tandmærker i kogebøgerne, så læserne kan blive inspireret til at redde verden gennem hjemmelavede veganske retter. Hvis den største forskel, man kan gøre, er at spise en burger uden bøf, er det også et sted at starte.

Bøger:
David Wallace-Wells: »Den ubeboelige klode« Klim
Greta Thunberg: »Scener fra hjertet« Politikens Forlag
»Fri Vegansk mad fra Café Mikuna« Forlaget Turbine