Det trivielle er tragisk. Hverdagstristessen er komisk. Almindeligheden i almindelighedsdanmark er fyldt med gode historier. Man skal bare have blik for dem, og dét har 24-årige Thomas Korsgaard. I sin tredje bog, »Tyverier«, kaster han sig over novellen, med alt, hvad genren indebærer af skærpede situationer, sigende detaljer og slående replikker. Det gør han fortrinligt.
Thomas Korsgaards to første bøger var delvis selvbiografiske romaner fra et nøjsomt liv på bøhlandet. »Tyverier« er kondenserede tilværelsesskildringer fra de underprivilegeredes Danmark, fyldt med upåfaldende mennesker i tilspidsede situationer. Som i novellen »I bor da meget pænt«, hvor Malthe skammer sig over at have besøg af kammeraten Simon, for tilbudsaviserne ligger i bunker på gulvet, trampolinen er gået i stykker, parabolen er lukket, og uret på væggen har fugle i stedet for tal (for det syntes Malthes mor var »sødt.«) »Du skal bare lægge den der,« siger Malthe til Simon, da Simon skal af med sin jakke. »Den skal helst ikke blive beskidt,« siger Simon.
