Mit København: »Jeg synes, Baresso var fuldstændig fantastisk, fordi der ikke var noget, der mindede om det i Skive«

Forfatter Thomas Korsgaard flyttede som 17-årig fra en lille by udenfor Skive i Jylland til København. Her kan han være sig selv. Han fascineres af pulsen i Indre By, men nyder samtidig at gå på gader i Nordvest, hvor ingen andre går.

Billede 1
Thomas Korsgaard er 23 år gammel og debuterede i 2017 med romanen »Hvis der skulle komme et menneske forbi«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Du er opvokset i en lille by udenfor Skive i Jylland, men valgte at flytte til København som 17-årig. Hvorfor?

»Jeg havde brug for at frigøre mig. Både fra min familie, fra miljøet jeg boede i og skolen, jeg gik på. Folk i min omgangskreds kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke flyttede til Aarhus eller Viborg i første omgang, men det kunne på en måde ikke blive stort nok. Jeg skulle længere væk.

I Jylland var jeg lille, dumme Thomas, som bare gik rundt og passede mig selv, og som folk troede aldrig havde drukket en øl. Men i hver weekend besøgte jeg veninder i København, som jeg var sprunget ud overfor, og vi festede igennem og havde det sjovt.

Jeg levede i virkeligheden et dobbeltliv. Allerede før jeg flyttede til København, følte jeg mig mere hjemme der. Jeg kunne være anonym og skabe mig selv forfra på mine egne præmisser. Gøre mig fri af min fortid. Det var en flugt, men det var nødvendigt for, at jeg kunne blive mig selv.«

Thomas Korsgaard bor tæt på Bispebjerg kirkegård. Det er det sted i København, han finder mest ro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Hvor bor du i København?

»Nu bor jeg i Nordvest, men de første år jeg boede i byen, boede jeg få måneder af gangen på fremlejede værelser på Frederiksberg, Nørrebro og i Indre By. Men jeg var ved at blive fuldstændig skingrende vanvittig af at passe på andre folks møbler, mens de var på udveksling og leje mig ind for 5000 kr. i folks pulterkamre.

Jeg kunne ikke holde det ud, så jeg valgte faktisk at flytte til Aarhus og lovede mig selv, at hvis jeg nogensinde skulle flytte til København igen, så skulle det være for at bo permanent i min egen lejlighed. Da jeg havde boet halvandet år i Aarhus, fik jeg pludselig en mail om, at der var en billig lejlighed til mig i Nordvest, som kunne blive min for evigt. Det er den, jeg bor i nu.«

Hvilken bydel kan du bedst lide?

»Jeg kan bedst lide Indre By. Jeg tror, det helt barnligt hænger sammen med nogle af de første gange, jeg var i København. Dengang syntes jeg, at Baresso var fuldstændig fantastisk, fordi der ikke var noget, der mindede om i Skive. Der er virkelig en puls i Indre By med Strøget, liv og caféer. Jeg kan slet ikke stå for det. Det er sådan rigtig byagtigt, og det er det eneste sted i København, jeg føler, jeg er i en storby.

Men omvendt holder jeg virkelig også af Nordvest. Især herude ved Bispebjerg, hvor jeg bor nu, for her er så stille. Her er gader, ingen går på, og man kan være i fred på en anden måde. Så der er både en slags fascination af at komme fra en lille by i Jylland til store København, men samtidig også en længsel efter at få lov til at komme ud, hvor der er roligt. Den kombination kan jeg godt lide.«

Den autofiktive roman »Hvis der skulle komme et menneske forbi« handler om drengen Tues opvækst i et hjem med få ressourcer. Thomas Korsgaard bruger sine romaner til at bearbejde fortiden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Hvor har du været lykkeligst?

»Da jeg i 3.g havde en lejlighed ved Rundetårn. Jeg har aldrig været så fattig, men jeg var virkelig glad. Lejligheden lå i midten af det hele, og der var altid nogen, der var lige i nærheden. Jeg havde rigtig mange venner, der bare kom og gik. Det var et meget åbent hjem. Herude er der jo aldrig nogen, der bare lige kommer forbi.«

Har du et yndlingssted?

»Altså jeg er jo meget derhjemme, men jeg kommer også meget på Props og Harbo Bar i Blågårdsgade. Der er få mennesker i dagtimerne, så det er gode steder at sidde og skrive. Og om eftermiddagen er der altid nogen, jeg kender. Det er så hyggeligt.

Jeg holder også meget af at sidde på andre caféer og barer året rundt. Helst udenfor, selv når der er frostgrader, med fem lag tøj og tæpper viklet rundt omkring mig. Så sidder jeg der og ryster på fingrene, når jeg skal tage dem udenfor ærmet for at få en cigaret.«

Er der et sted, du undgår?

»Ja, jeg hader virkelig Kalvebod Brygge med alle kontorbygningerne og glashusene. Det er koldt og kedeligt og finansagtigt. Jeg synes, det er så ærgerligt, for efter kl. 17, når folk er gået hjem fra arbejde, så står de bare helt tomme. Jeg synes, der skulle have været flere boliger i stedet.«