Engang kunne Oprah Winfrey ændre en bogs liv, hvis hun anbefalede den i sit tv-show – i dag har filmstjernen og instruktøren Reese Witherspoon den samme magt. Hun anbefalede sidste år »Hvor flodkrebsene synger« i sin »Hello Sunshine Book Club«, og dernæst eksploderede bogsalget. Delia Owens’ debutroman blev en bestseller, selv om forfatteren debuterede som 70-årig.
Nu er den blevet oversat til dansk, og selv om mange anmeldere nok vil anholde, at den ikke er en sproglig verdenssensation, så tag ikke fejl. Owens’ feel good-roman går ikke efter Nobelprisen i litteratur, men efter at gå lige i sjælen på læseren.