Det begynder tungt for Malene Lei Raben. Først og fremmest i livet, som hun indleder som skilsmissebarn af et sampilsramt forældrepar, omsluttet af 1970ernes frelste selvoptagethed. Men også i den bog, hun har skrevet om sin opvækst og sit senere så problemfyldte forhold til sin mor. Sproget klæber lidt til siderne, og vi bevæger os med museskridt ind i det spændingsfelt, der er bogens berettigelse: Forvaltningen af martyriet, både moderens og, skal det vise sig, Malene Lei Rabens eget.
Efterhånden åbner fortællingen sig, og forfatteren får efterhånden renpudset det spejl, hun holder op foran læseren. Bogen begynder, lige før livet slutter. Malene Lei Rabens mor skal dø, og i en cirkulær fortælling tager vi først turen tilbage til barndommen, og siden retur til det voksenliv, som er kronisk svært.
