Erindringsbog: Elisabeth Gjerluff Nielsen borer kniven ind gennem et slør af poesi

Musikeren og forfatteren Elisabeth Gjerluff Nielsens erindringsbog er en til tider poetisk rejse gennem et kompliceret søskendeforhold. Men bogen er også et partsindlæg og rigeligt gavmild med detaljerne.

bmr
Elisabeth Gjerluff Nielsen er født i 1957. Hun har udover eringsdringsbogen »Store Børn« udgivet flere børnebøger og i mange år præget den danske rockscene som musiker og sangskriver. Fold sammen
Læs mere

Elisabeth Gjerluff Nielsen har nok at fortælle. I sin nye erindringsbog »Store børn« tager hun læseren med på stort set hvert eneste bump på livets ujævne vej. Sådan føles det i hvert fald, når man læser de rigeligt detaljerede barndomsbeskrivelser.

Et kapitel dedikeres til barndommens livret, flødeskum, andre til millionbøf, en mislykket vaffelbagning, angsten for at miste forældrene og slåskampene med de søskende, der er hendes motivation for at skrive bogen. I voksenlivet er vi med forfatteren på hospitalet, til folkeskolejubilæum og ikke mindst med, når hun mødes med broderen Peter A.G., der – ligesom sin søster – voksede ud af barndommens Skjern og ind på den danske rockscene.

»Bogen er en skildring af barndommens formative år, som de typisk udspillede sig inden curling-æraen, og af voksenlivets ødelæggende martyrier – også forfatterens eget. For bogens største problem er, at den er et partsindlæg. «


Elisabeth, som danskerne bedst kender hende som, fortæller en grundlæggende interessant historie om kuldsejlede søskenderelationer, men hun fortæller den i fragmenterede erindringsglimt, der indimellem drukner i detaljerigdom. Vi er skiftevis med tilbage i det Danmark, hvor børn rent faktisk underholdt sig selv uden iPad, og fremme i nutiden, hvor relationerne i søskendeflokken på fire fremstilles alt andet end glamourøst.

Søsteren Kirsten frabeder sig kontakt, mens Elisabeths relation til brødrene Jens og Peter er distanceret og konfliktfyldt. Det er langt hen ad vejen forholdet til sidstnævnte, der gør bogen interessant. Forfatteren kredser om det paradoksale i, at hun og hendes bror har dannet musikalsk bagkatalog til en hel generation, men har været ude af stand til at opdyrke en fornuftig, indbyrdes relation.

Martyrium og partsindlæg

Det er også den del af fortællingen, der gør, at man udstyrer sig selv med tålmodighed i beskrivelserne af barndommen, som hine steder er funklende smuk poesi, andre steder grænser til det kedsommelige. De interessante spændingsfelter findes især i voksenlivet, hvor alt fra juleaftener til bilture ender i gråd og tænders gnidsel. Bogen er først og fremmest en stærk beskrivelse af, hvor besværligt et søskendeforhold kan være, når blodets bånd viser sig at være overraskende uelastisk og lægger sig som en stram løkke om eksistensen.

Elisabeth Gjerluff Nielsen har begået en personlig og indfølt bog, der er et spejl for alle dem, der har rod i relationerne. Bogen er en skildring af barndommens formative år, som de typisk udspillede sig inden curling-æraen, og af voksenlivets ødelæggende martyrier – også forfatterens eget. For bogens største problem er, at den er et partsindlæg. Selve kampen for at samle søskendeflokken om bogprojektet er en del af bogens fortælling, men vi får kun én side af historien. Selv om det foregår gennem et slør af poesi, bores kniven ind på steder, hvor det må gøre ondt på Peter A.Gs folkelighed.

»Store Børn« er en poetisk beskrivelse af en barndom, som fleste udkantsbørn vil finde glimt af genkendelighed i. Og en god, men ensidig, historie om det blod, der burde være tykkere end vand, men ofte viser sig at være tyndt som det saftevand, vi drak dengang i provinsen.

Store børn - erindring om en familie

Forfatter: Elisabeth Gjerluff Nielsen Sider: 264 Pris: 249,95 Forlag: Gyldendal