Nærmest lige siden Poul Gernes' fik lov til at male bygningen i slutningen af 1980erne, har debatten om bygningen raset. 

Dengang var en masse mennesker rasende over, at den gamle bygning skulle være så farverig, men i de senere år har mange kæmpet indædt for at bevare netop den »vildt overstyrede, postmodernistiske farveladeindfarvning«, som Berlingskes kunst- og arkitekturredaktør, Holger Dahl, har beskrevet den. 

Den konservative gruppe i Borgerrepræsentationen havde foreslået at bevare Palads og foreslog i Borgerrepræsentationen, at den skulle fredes. Et forslag om en såkaldt bevarende lokalplan, som fik opbakning fra Alternativet. 

Nu mener De Konservative – i hvert fald som gruppe – at den skal rives ned, så der kan bygges et nyt, og dermed er der ikke længere nogen politisk stopklods for projektet, idet der er flertal for forslaget om et nyt Palads i Teknik- og Miljøudvalget. 

»Vi har ikke ændret mening,« siger Morten Melchiors, gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Københavns Borgerrepræsentation.

»Vi har taget bestik af situationen. Vores ønske var at bevare bygningen, som vi stillede forslag om, der blev stemt ned. Vores ønske er at bevare Gerdes kunstværk og at bevare funktionen, altså biografen,« siger han. 

Nordisk Film, der ejer biografen, har i mange år ønsket at bygge om, fordi blandt dets biografer ligger tilfredsheden hos Palads' gæster i bund og langt bag biografer som Field's, Falkoner og Nykøbing Falster.

Men der har som nævnt været udbredte protester over, at man planlægger at nedrive bygningen med Poul Gernes' iøjnefaldende farvelademaling.

Bagstræberisk »nej, nej, nej-tænkning«

Foreningen Bevar Palads fik endda for nylig en hæderspris af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse (FHF).

Men det, skrev Holger Dahl, Berlingskes kunst- og arkitekturredaktør, var et fejlskud, fordi »Foreningen Bevar Palads står for al den bagstræberiske »nej, nej, nej«-tænkning«, der engang var kendetegnende for FHFs virke. 

Holger Dahl har selv tidligere været modstander af forslagene til at bygge nyt i stedet for Palads. Men i oktober skrev han, at det kun er bemalingen, der er værd at bevare.

»Selve bygningen, der er et ligegyldigt stykke lagkagearkitektur fra 1917, har ingen arkitektoniske kvaliteter og kunne uden videre rives ned. Men altså: Hvis man tror, at Palads-bygningen og dens bemaling er et »helligt« og ukrænkeligt værk, der skal bevares, som om det var en Rembrandt, så har man helt misforstået Poul Gernes og hans kunstneriske projekt. Punktum,« skrev Holger Dahl. 

Det samme mener De Konservative i København nu også – omend Morten Melchiors afviser en sammenhæng mellem Holger Dahls klumme og det konservative sporskifte. 

»Klassisk Palads«, hedder vinderforslaget fra tegnestuen COBE, som formentlig skal danne udgangspunkt for den kommende renovering.
»Klassisk Palads«, hedder vinderforslaget fra tegnestuen COBE, som formentlig skal danne udgangspunkt for den kommende renovering. Nordisk Film Biografer

Morten Melchiors siger, at hans partis forslag i Borgerrepræsentationen har ført til en »meget, meget fin dialog« med Nordisk Film, som nu kan gå videre med at finde en løsning.

»Det er ikke muligt at bygge den gamle bygning om, for hvis man først vil renovere, vil der være så mange krav til blandt andet handicapvenlighed, at bygningen alligevel vil blive ændret på omfattende vis,« siger han.

Med det nye forslag, som tager udgangspunkt i det, der er på billedet ovenfor, vil dele af Gernes' malede facade blive bevaret. 

I foreningen Bevar Palads er man dog ikke imponeret, skriver Politiken. 

 »Det er absurd, at Konservative, der før ville frede Palads, ikke engang synes, det er nødvendigt med det kompromis, Nordisk Film selv er kommet med, hvor man bevarer noget af indgangspartiet og tårnet med Kai Nielsens skulptur på toppen«, siger Peter Holst Eriksen, der er talsmand for foreningen, til avisen.