Opdateret

Ikonisk bygning risikerer nedrivning: »Palads fejler intet andet, end at det har en åndløs ejer«

Nordisk Films nye udlejningshus skal være fire gange større end det nuværende. Så den negative klimamæssige effekt vil være markant. Og helt overflødig.

»Det er næppe muligt at finde en anden bygning, der har sat så bredt et aftryk på dansk kulturhistorie,« skriver Amalie Strømberg Loft. Liselotte Sabroe

Der er intet bæredygtigt i at rive huse ned for at opføre nye i stedet. Byggeri står for 30 procent af al CO₂-udledning i Danmark. Forskningen viser, at de negative klima- og miljømæssige effekter i CO₂-regnskabet er 50 procent større, når man river ned og bygger nyt i samme størrelse, end hvis man renoverede.

Man kan undre sig over, at der stadig findes mennesker i 2023 for hvem, det virker som en god idé at rive historiske bygningsværker af solide materialer ned for at erstatte dem med nybyggeri i discountmaterialer. I min verden virker det lige så forstokket som at insistere på, at kvinder skal gå hjemme og passe hus.