Danske eksperter: Kontroversielle statuer skal forsynes med forklarende tekst

Statuer, der hylder problematiske dele af den danske fortid, skal forsynes med en forklarende tekst, og der skal være flere nutidige skulpturer. Det mener flere eksperter, som Berlingske har talt med. At de ikke vil fjerne de gamle statuer, siger en del om vores kunstsyn, påpeger ekspert.

Blandt de kontroversielle skulpturer er denne af Frederik VII til hest. Han gav danskerne grundloven i 1849, men den kom ikke til at gælde for Danmarks kolonier og deres beboere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

København bør opføre nye statuer, der hylder fremsynede helte. Gamle statuer af problematiske konger skal til gengæld forsynes med en forklarende tekst.

Det mener flere kilder, som Berlingske har talt med – heriblandt Anders Juhl, historiker og næstformand i Foreningen for Kolonihistorisk Center. Selv mener han, at statuen af Frederik VII, der står på Christiansborgs Slotsplads, er problematisk.

Gyda Heding (EL), medlem af rådet for Visuel Kunst

»Jeg kan godt forstå, hvis der er folk, der bliver vrede over nogle af de skulpturer, du kan se i København.«


»Når vi hylder grundloven fra 1849 gennem den rytterstatue, så glemmer man nemt, at Danmarks kolonier og deres beboere blev undtaget fra grundlovens bestemmelser – og altså de frihedsrettigheder, som vi i dag anser som en selvfølge. Frihedsstøtten, der markerer stavnsbåndets opløsning i 1788, er også et eksempel på dobbeltmoral, fordi slaveriet samtidig stod i fuldt flor i de danske kolonier,« siger Anders Juhl.

Han bakkes op af Enhedslistens Gyda Heding, der er medlem af Borgerrepræsentationen og af Rådet for Visuel Kunst under Københavns Kommune.

»Jeg kan godt forstå, hvis der er folk, der bliver vrede over nogle af de skulpturer, du kan se i København. Det kunne for eksempel være den af Kong Frederik V, der står ved Amalienborg. Som konge overtog han De Vestindiske Øer fra Det Vestindiske Kompagni i 1755, mens der foregik massiv slavehandel,« siger Gyda Heding, der dog ikke mener, at skulpturen skal fjernes.

I stedet for at slette fortiden vil hun hellere have, at vi opfører noget nyt for fremtiden.

»Det er ikke ligegyldigt, hvad vi omgiver os med. Det er de skulpturer, vi bliver slæbt ind og se på, når vi går i fjerde klasse, så på den måde er det med til at danne os. Faktum er bare, at vi har været med til at undertrykke sorte mennesker i mange år.«

Direkte adspurgt mener Gyda Heding, at det ville være fint med skulpturer, der for eksempel hædrer navngivne grønlændere, ligesom der også kunne være skulpturer af personer, der støttede slaveriets ophævelse.

Også Nis Rømer, der er formand for Billedkunstnernes Forbund, mener, at vi skal lade de problematiske skulpturer stå.

»Jeg synes, at det er meget fint, at man kan forholde sig til personer med et blandet ry. Christian IV var jo en blandet personlighed på mange måder, men vi ser ham som en del af vores fortid. Jeg synes kun, at det er positivt, at man tør deale med det svære ved at lade statuerne stå«.

Lukker vi ikke bare øjnene for det, når vi lader dem stå?

»Det er derfor, man godt kan diskutere, om der skal opsættes nogle små plader med forklaringer på udvalgte statuer, og at vi skal have en debat om det,« siger Nis Rømer.

Du kan bare rydde hele København

Det er sagen om afroamerikanske George Floyd, som døde efter politivold for nylig, der har udløst voldsomme protester og forstærket kravene om synlige forandringer verden over.

I London blev en statue af Winston Churchill overmalet med sætningen »Churchill var racist«, ligesom man, med borgmesterens velsignelse, har fjernet en statue af slaveejeren Robert Milligans fra Museum of London Docklands’ forhave. I Oxford har studerende krævet en »dekolonisering« af de britiske universiteter, hvilket blandt andet medførte krav om, at en statue af Cecil Rhodes, der oprettede sin egen stat i det sydlige Afrika, skulle fjernes.

I Norge har flere tusinde skrevet under på et krav om at fjerne statuer af henholdsvis Winston Churchill og Ludvig Holberg fra det indre Oslo.

Filosof og direktør Kristoffer Lindhart Weiss

»Hvis man er revisionist og mener, at vi skal slette de dele af historien, vi ikke bryder os om, så skal man næste rydde hele København.«


At danske demonstranter endnu ikke har krævet, at vi fjerner diverse statuer, skyldes formentlig, at vi har et andet forhold til vores nationale mindesmærker. Det mener filosof, Kristoffer Lindhart Weiss, der er direktør for Arkitekternes forlag.

»Hvis man er revisionist og mener, at vi skal slette de dele af historien, vi ikke bryder os om, så skal man næste rydde hele København,« siger Kristoffer Lindhart Weiss, der understreger, at danskerne har en betændt fortid. Den er bare ikke manifestet så tydeligt i byens rum som i England og USA.

»Danskerne har slet ikke det samme forhold til deres monumenter. I gamle dage havde man brug for at hylde eller anerkende, men i dag foregår det på andre måder. Vi opfører næsten ingen monumenter længere, og hvis vi gør, er det skulpturer, der ender i en jysk rundkørsel. Derfor har de ingen konkret betydning,« siger Kristoffer Lindhart Weiss.

Danske symboler er svære at tyde

Den pointe er Gyda Heding uenig i. Ifølge den københavnske politiker er det af meget stor betydning, hvilke personer vi ser skildret med offentlige statuer. Af samme grund ville hun gerne se flere statuer af kvinder. Også Anders Juhl, der er historiker, ønsker flere mindesmærker med kvinder i byrummet.

»Jeg tror, at arkitektur og omgivelser præger os rigtigt meget, så det er ikke ligegyldigt, hvad der står. Det er en kæmpe udfordring, at der er så mange konger og mænd i dag. Det var meget svært at få opsat en skulptur af Karen Blixen i København, og hun er så også problematisk, fordi hendes forfatterskab indeholder racistiske tendenser,« siger Anders Juhl.

Anders Juhl, historiker

»Det ville næsten være rart, hvis der stod en statue af Ernst Schimmelmann eller andre plantageejere, som man kunne rive ned. «


I lighed med Gyda Heding håber han, at Queen Mary, skulpturen af Mary Leticia Thomas, der ledte opgøret mod de danske slaveejere, får lov at blive permanent stående på Larsens Plads ved havnefronten.

Når han ikke ønsker at fjerne skulpturer,  skyldes det, at de er lige så tvetydige som den danske racisme.

»Det ville næsten være rart, hvis der stod en statue af Ernst Schimmelmann eller andre plantageejere, som man kunne rive ned. Det ville være et meget vigtigt signal at sende til dem, der stadig oplever den undertrykkelse, som har dybe rødder i kolonialismen,« siger Anders Juhl, der mener, at det har taget danskerne meget lang tid at »erkende vores egen racisme«.

»På samme vis har vi været gode til at lave symboler, der ikke stritter for meget. Frederik VII var heller ikke en decideret dårlig konge. Han var bare medløber. Det er jo derfor, at folk, der kæmper mod strukturel racisme, føler, at de slår i en pude, og ​jeg kan virkelig godt forstå frustrationen. Det virker ofte som om, at fordi vi fragtede 7.000 jøder over sundet under Anden Verdenskrig, tror danskerne, at vi er vaccineret mod racisme. Og det er på ingen måde tilfældet.«

Franciska Rosenkilde (Alt), Københavns kulturborgmester, er enig i, at der mangler statuer af kvinder i blandt andet København. Hun støtter også ideen om at sætte forklarende tekster på de mest kontroversielle statuer.

»Helt generelt støtter jeg enhver form for oplysning. Jo mere kritisk, man kan forholde sig til historien, jo bedre. Så det kunne man godt overveje som en løsning,« siger Franciska Rosenkilde.