Anne Sophia Hermansen: Man må faktisk beundre Joy Mogensen for ikke at tage sit gode tøj og gå

Kulturen er en effektiv slagmark for folket kontra eliten. Elitær er noget af det mest sjofle, man kan være, mens folkelig viser, at man er et skønt og herligt menneske. En, man har lyst til at drikke en bajer med modsat operaelskeren fra reservatet med lilla hår, dalmatinerpels og sikkert også 101 au pairer i kælderen.

»Kulturen er ifølge regeringen noget med Shu-bi-dua eller Olsen-banden. Hyggeligt og ganske udmærket, når kedsomheden skal fordrives, mens alt det der med dannelse, åndelig udrustning, sjælelig velfærd og bevidsthed om at indgå i en historisk sammenhæng er elitært lirumlarum,« skriver kulturredaktør Anne Sophia Hermansen. GAB photography

I en galakse ikke så langt herfra handlede store dele af den offentlige debat om muslimer. Om håndtryk, frikadeller, kønsopdelt svømmeundervisning, burkaer, særlige strafzoner i ghettoer og ikke mindst de enorme udgifter til desværre mangelfuld integration. Om menneskesyn, tonen i debatten og gode og dårlige mennesker.

Debatten er ikke slut, men i horisonten kan vi nu se en ny debat stige op. En debat om kulturen, og her er hovedspørgsmålet: Er den vigtig eller ej? Rugbrød eller flødeskum? Underholdning eller ej blot til lyst?