Endnu en borgerlig stemme råber nu vagt i gevær, efter at de Radikale på deres landsmøde vedtog et resolutionsforslag, hvor partiet besluttede at ville arbejde for at flytte konfirmandforberedelsen ud af Folkeskolens skoledag. I dag skal konfirmationsforberedelse så vidt muligt lægges inden for det tidsrum, som skoleundervisningen normalt foregår i, dvs. mellem 8.00 og 16.00.
Foredragsholder og debattør Anna Libak blev trist, da hun hørte om de Radikales beslutningsforslag, for hun ser kristendommen som uløseligt forbundet med den nationale identitet og historie, som alle danskere burde kende til.