9. låge: »Jeg var ganske enkelt en livsglad pige, som var ude efter sjov, mænd og penge«

9. låge i Den nostalgiske julekalender: Hanne Smyrner var en smuk dansk stjerne, der skabte sensationelle overskrifter i det store udland, og som endte med at bekende sig til mørkets kræfter.

Hollywood havde kig på Hanne Smyrner, men tyskerne kom først. Egon Engmann

I tiden omkring 1960 havde en voksende tysk underholdningsindustri forelsket sig i nordiske piger. Fra poppens verden var det navne som svenske Siw Malmkvist og Bibi Johns samt norske Wenche Myhre, mens man fra Danmark f.eks. hentede purunge stjenefrø som Dorthe Kollo og naturligvis Gitte Hænning – sidstnævnte havde allerede gang i en omfattende karriere på dansk grund inden for revy, musical og film. Det blev også til en flot filmkarriere i Vestyskland for smukke Vivi Bak.

Og så var der Hanne Smyrner, som i 1961 kom til Vesttyskland, hvor hun indspillede en lang række kulørte film, og som er dagens navn i Den nostalgiske julekalender.