Lad os genstarte kulturdebatten

Jeg ønsker, at danske politikere tør tale kunsten og kulturen op, hvor den hører hjemme, blandt anden kernevelfærd, for den er et fundament for vores samfund. Den er med til at sikre et demokratisk Danmark, hvor ordet er frit, og hvor vi tør stå ved vores holdninger.

»Dronningen« er et godt eksempel på, hvordan kunst og kultur kan sætte gang i snakken over køkkenbordet, mellem venner, på jobbet, i skolen, på universiteter, men også give et bidrag til vigtige dagsordener i samfundsdebatten. De sikrer nødvendig dialog og refleksion. De bygger bro ved at sætte tingene på spidsen, for det skal al god kultur og kunst, så vi virkelig har noget at diskutere – noget at blive uenige om, men forhåbentlig også enes om, mener Thomas Gammeltoft. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rolf Konow / Nordisk Film / Ritzau Scanpix

Forleden var jeg i biografen og se »Dronningen«. Selv om jeg ikke ligesom alle andre var oppe i skyerne, var det for mig at se en vigtig film, der lige præcis gjorde det, som kun kunsten og kulturen for alvor kan. Tage et vigtigt og heftigt debatteret emne, vende det på hovedet og smide det lige tilbage i mellemgulvet på beskueren.

Samme oplevelse havde jeg med »Danmarks Sønner«, som gjorde så ondt, fordi den for mange var så tæt på, selv om man kun kunne ønske sig den langt væk. Og så er der årets biograf-hit »Ternet Ninja«, som jeg sneg mig ind for at se en eftermiddag i mørket, og hvor jeg senere fandt ud af, at salen alene var fyldt af +30 publikummer. Det er underholdning med holdning, der vil os meget mere, end hvad den umiddelbart syner af.

Nu nævnte jeg lige her tre film, men det kunne også ha’ været Sort Samvittigheds forestilling »I et forhold« eller Hammershøi by Elmgreen & dragset på Statens Museum for Kunst.

Bidrager til debatten

Fælles for alle oplevelser er, at de er eksempler på, hvad kulturen og kunsten kan gi’ os, og hvad vi for Guds skyld forhåbentlig aldrig skal være foruden. De har på hver sin måde ikke alene sat gang i snakken over køkkenbordet, mellem venner, på jobbet, i skolen, på universiteter, men de har også givet et bidrag til vigtige dagsordener i samfundsdebatten. De sikrer nødvendig dialog og refleksion. De bygger bro ved at sætte tingene på spidsen, for det skal al god kultur og kunst, så vi virkelig har noget at diskutere – noget at blive uenige om, men forhåbentlig også enes om.

Thomas Gammeltoft Fold sammen
Læs mere

Noget, der rykker os et nyt sted hen, fordi vi bliver oplyst om hinanden, hvis vi altså tør. For det kræver al god kunst og kultur også, at vi tør være åbne og modtagelige, ikke nødvendigvis for at være enige med skaberen, men for i det mindste at se tingens tilstand fra en anden vinkel. Længe leve mangfoldigheden.

Nu lyder det, som om jeg ikke er til »bare« underholdning, og det er måske også korrekt. Jeg vil gerne ha’ underholdning med holdning, og det findes der heldigvis meget af.

Men det er faktisk slet ikke mit ærinde. Jeg vil kunsten og kulturen over en bred kam. Jeg vil, at vores danske politikere tør tale den op, hvor den hører hjemme, blandt anden kernevelfærd, for den er et fundament for vores samfund. Den er med til at sikre et demokratisk Danmark, hvor ordet er frit, og hvor vi tør stå ved vores holdninger. Den sikrer os et udsyn til dem længere henne ad gaden eller i nabobyen eller dem fra den anden ende af landet eller måske endda helt fra udlandet. Den er med til at skabe sammenhængskraft på tværs af landet selv i sit allermest elitære udtryk, for så er der nemlig en hel del, der samles om at synes, at den er for den smalle kulturelite, og det er jo også sammenhængskraft.

Danskerne er enige

Og det her er ikke bare min ydmyge holdning. Det er faktisk danskernes holdning. I en just offentliggjort analyse, som jeg på vegne af Altingets Kulturpolitiske Netværk satte i gang hos Tænketanken Mandag Morgen, fremgår det meget klart, at danskerne vil kunsten og kulturen, og endda i en ret så overvældende grad. Fra analysen ved vi, at 74 pct. af danskerne bruger kulturelle oplevelser til at lære noget nyt om verden, ligesom 61 pct. bruger de kulturelle oplevelser til at få præsenteret et andet syn, end de er vant til. Kunsten og kulturen sikrer udsyn, skaber ny viden, ligesom det gør os nysgerrige på den omkringliggende verden. 63 pct. mener, at kulturoplevelser er med til at sætte fokus på vigtige emner i den offentlige debat, mens 80 pct. mener, at kunst- og kulturoplevelser i barndommen bidrager til at understøtte børns faglige læring.

»Tænk, hvis Tulle-banen kunne erstattes med kr. 900 mio. til at sikre kulturen i forhold til vores unge. «


For at gøre det mere nært og lokalt, mener 63 pct. af danskerne, at lokale kulturoplevelser er med til at gøre deres lokalområde til et bedre sted at bo. Jeg understreger derfor lige min pointe endnu en gang. Kunsten og kulturen på både lokalt og nationalt niveau skaber sammenhængskraft! Så hvornår tør en partiformand/kvinde øverst oppe i det politiske hierarki tage kulturen og føre dens sag helt til tops? Bruge den som afsæt for nationalpolitik, ikke nødvendigvis alene, men sammen med anden vigtig kernevelfærd. Det kunne jo være uddannelserne, så vi sikrer de unges udsyn og læring og fremtidssikrer vores samfund og demokrati.

Fremtidsperspektiver

Men nu, hvor vi taler om uddannelse og kulturen, handler kultur ikke bare om værdier, sammenhængskraft og »samfundskultur«. Det er også fremtidssikring af vores økonomi og jobs. Der er i den grad tale om perspektiver ud i fremtiden, hvor fremtidens vigtigste kompetencer i en robotiseret tidsalder for os ikke-robotter ifølge World Economic Forum netop er analytisk og innovativ tænkning og kreativitet, originalitet og initiativ.

Kulturen og kunsten skaber det frirum, hvor vi udvikler evnen til at tænke kreativt og innovativt. Give os et andet tankesæt, som gør os i stand til at tænke kreativt omkring løsninger for samfundet ud i fremtiden. Og er det ikke lige præcis det, som vi især i et lille land som Danmark skal kunne? Vi har ingen råstoffer andet end vores hjerner og den kreative tilgang til løsninger, som fremtiden råber på. Det kaldes soft power og er noget, vi skal satse på.

Tænk, hvis en toppolitiker gad tage stafetten og føre valgkamp på kulturens vegne. Tænk, hvis Tulle-banen kunne erstattes med kr. 900 mio. til at sikre kulturen i forhold til vores unge. Fordi vi i Danmark har noget meget vigtigt, vi skal holde fast på, og det er vores demokratiske værdier og vores kritiske og kreative tænkning, og her spiller kulturen væsentligt ind.

Det er ærgerligt, at kun Dansk Folkeparti har fået øjnene op for, at der her ligger væsentlige værdier, som er værd at kæmpe for. De øvrige partier må vågne op og give os noget, som understøtter de værdier, så det hele ikke skal handle om, hvor kulturen bliver til, og hvem den er til for, men i stedet sikrer kunst og kultur til alle for alle i hele landet og til enhver tid.

Vi skal sikre vores kompetencer i en fremtid, hvor netop de kreative, humane kompetencer vil afgøre, om vi er menneske eller maskine. Men tilbage til danskernes holdninger som vores kulturanalyse gav os. De taler sit eget sprog, og så må vi bare håbe, at nogle politikere tør tage handsken op. Lad os nu få lidt fremsynethed fra politikerne!