26. marts skrev kulturredaktør Anne Sophia Hermansen i Berlingske en foruroligende tekst. Foruroligende dels fordi den udstiller en kulturredaktørs manglende indsigt i, hvad kunst og kunstnernes rolle og forpligtelser i det demokratiske danske samfunds offentlighed er. Dels fordi den viser, at kulturredaktører, der selv lever af kulturen, ikke længere selv tror på kunsten som andet end underholdning, hvorved den er blevet afmonteret den samfundsopbyggende og kritiske rolle, som den bør indtage.
I artiklen spørger Hermansen, forhåbentlig retorisk: »Hvem er det geni, der har fundet på, at et kunstcirkulære skal øremærke millioner af skattekroner til en flok kriminelle?« Svaret er enkelt, og burde være en kulturredaktør bekendt, for det geni var såmænd den første danske kulturminister: socialdemokraten Julius Bomholt. Med stiftelsen af Statens Kunstfond i 1961 var Bomholt ophavsmand til den idé, at alle samfundsborgere grundlæggende skal have lige adgang til kunst og kultur, idet disse både tjener en demokratisk, didaktisk og kritisk funktion. Disse tanker er desværre, som Hermansen viser, snart helt forsvundet.
