Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Tom Jensen: Det var idiotisk betonpolitik at tvinge Uber ud af Danmark

Man kunne sagtens have fundet en reguleret ordning, så den eksisterende taxabranche fortsat kunne have været udsat for sund konkurrence fra nye forretninger som Uber. Glemt blev taxakunderne. Nu må de betale op mod 135 kroner i startgebyr i julen.

Tom Jensen
Tom Jensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Lad mig indlede med at klargøre: Jeg går ind for, at taxaselskaber og -chauffører skal betale skat. Svare enhver sit, også de offentlige kasser. Taxaerne skal være sikre, ingen ratslør eller manglende seler, og forsikringer skal være tegnet. Chaufføren må hverken være fuld eller senil, og hun må ikke køre 24 timer i træk uden hverken søvn eller vådt og tørt.

Jeg har heller ikke noget særligt varmt eller tæt forhold til delebiltjenesten Uber. Nåede personligt aldrig at køre en tur i en Uber-vogn, før selskabet fortrak fra Danmark efter vedtagelsen af den nye taxilov, der trådte i kraft 1. januar 2018.

Den indeholdt visse liberaliseringer. Jeg er ikke i tvivl om, at regeringen med transportminister Ole Birk Olesen i spidsen kæmpede for at opnå, hvad der var politisk muligt.

Men ikke desto mindre vil jeg fastholde, at de kræfter, der gennemtvang en fortsat beskyttelse af den etablerede taxabranche med krav, som var nøje møntet på at gøre tilværelsen umulig for Uber, skulle skamme sig.

Julen varer længe, koster mange penge

Hvis man var i tvivl, kan man blot se, hvad der skete forleden.

Her kom det frem, at de taxaselskaber, der takket være taxaloven har bevaret et reguleret priviligeret monopol på persontransport, sandelig har taget for sig af retterne på et taxamarked, som nu er sluppet for konkurrencen fra Uber.

Helt op til 135 kroner i starttakst hos selskabet Taxa 4x27 må de sagesløse borgere og kunder finde sig i, når det bliver jul og nytår.

Det sker akkompagneret af følgende helt uforståeligt selvmodsigende forklaring fra selskabets direktør, Thomas Petersen, i B.T.:

»Det er jo fordi, det er de dage, hvor vi har allermest travlt på hele året. Og der er ikke taxier nok til folk. Man har gennem den nye taxalov sat flere biler på gaderne, og det betyder, at taxachaufførerne tjener mindre lige nu. Det skal ikke koste dem, at samfundet ikke vil vente fem minutter længere på en taxa, så derfor sætter vi priserne op.«

Altså bliver det dyrere for borgerne at køre taxa, fordi der ikke er taxier nok til folk i julen, samtidig med at det bliver dyrere for borgerne at køre taxa, fordi der er flere biler på gaderne.

Goddag-mand-økseskaft.

Man spørger sig selv, hvor kunderne er i alt dette? Svaret er: De står og venter forgæves i regnen på en taxa.

En aftale om politisk beskyttelse

De politikere, der krævede en taxilov med sædefølere og videoovervågning og alt det, man godt vidste ville få Uber til at fortrække, allierede sig med en branche, der følte sig presset på brødet og derfor tiggede om politisk beskyttelse.

Den fik de så. Hvorefter de takkede for lillefingeren og tog hele hånden. Op med priserne, pyt med kunderne, sådan som det ofte sker, når et erhverv ikke er udsat for tilstrækkelig konkurrence.

Plan exit Uber skete akkompagneret af falske beskyldninger om, at de der gerne tålte Ubers (eller andre tilsvarende selskabers) fortsatte tilstedeværelse i de danske gader, er ligeglade med skatteunddragelse og/eller taxakundernes sikkerhed.

Det er løgn. Selvfølgelig kan der findes en model, der tillader app-baserede delebilstjenester at køre i Danmark, samtidig med at det sker på lige og regulerede vilkår. Ovenikøbet gør den teknologi, der banede vejen for Uber, det potentielt set meget lettere – for alle ture registreres jo online i app’en.

Men det var ligegyldigt altsammen, fordi fagforeninger og politikere fra DF og venstrefløjen samt det etablerede taxaerhverv fandt hinanden i et interessefællesskab, der handlede om alt andet end kunderne, om alle andre end de danskere, der fra tid til anden har brug for en taxa for at komme fra punkt A til B.

Den etablerede taxabranche var indlysende interesseret i at få sat nogle lovrammer, der samtidig satte den uvorne nye konkurrent ud af spillet.

Fagforeningerne og de – i økonomisk-politisk forstand – venstreorienterede politikere var interesserede i at kvæle en virksomhed, der brød med det klassiske arbejdsgiver/arbejdstager-forhold og i stedet opererede i en gråzone, der gjorde den enkelte chauffør til en slags mini-selvstændig. Dog samtidig med forpligtelser – også økonomiske – i forhold til Uber, som kræver en del af omsætningen fra kørslerne.

Det foregik via en helt simpel ny teknologi, udbredelsen af smartphones har gjort mulig over de sidste ti år. Det er en teknologi, som på mange områder kan frigøre mennesker til at finde helt nye løsninger på eviggrønne problemer. Såsom at finde en chauffør med et til rådighed stående køretøj, man kan sætte sig ind i, hvis man hverken har egen bil, busforbindelser eller ikke-strejkeramte togstammer at gøre brug af, eller hvis det er for koldt eller for langt til gåturen eller cykeltaxaen.

På bekostning af borgerne

Den slags kan vi jo alle komme ud for. De ansvarlige bag den mangelfulde liberalisering af taxiloven valgte at prioritere beskyttelsen af en branche og nogle faglige organisationers betontænkning på bekostning af borgernes behov. Det var rent ud sagt idiotisk.

Husk på det, når du gennemfrossen står i slud til halsen i juledagene, inden du endelig får prajet en vogn, og taxametrets hastige tikken starter ved de 135 gode danske bobs.