Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Ventede De længe eller endda forgæves efter en taxa i aftes? Bare vent, det bliver værre nytårsaften. Jule- og nytårsaften udgør et problem for taxaerhvervet med dobbelt årsag, da høj efterspørgsel falder sammen med, at de fleste – også taxachauffører – gerne vil holde fri. Den slags problemer kan reduceres, hvis teknologisk og organisatorisk innovation får lov at blomstre frit, så der opstår kappestrid om at finde de bedste løsninger.
På taxaområdet, som på mange andre områder, har et flertal på Christiansborg valgt at regulere stramt og snærende, så teknologisk og organisatorisk innovation ikke kan blomstre frit. At det forholder sig sådan, er ikke et verdensfjernt og teoretisk liberalt tankespind. Uber-modellen illustrerer i praksis, at teknologisk og organisatorisk innovation er mulig, også når det gælder taxakørsel, blot et politisk flertal ikke forhindrer det. Uber-modellen repræsenterer en teknologisk innovation i form af en app med en række funktioner, den etablerer kontakten mellem kunde og bil, den informerer om pris og ventetid, den sørger for betaling og muliggør en evaluering af chaufføren. Modellen rummer også en organisatorisk innovation, fordi den mere fleksibelt end de traditionelle organisationsformer kan tilpasse udbud og priser til variation i efterspørgslen.
Enhver med erfaring fra taxakørsel i København ved, at den nuværende offentlige regulering ikke er nogen garanti for en god serviceoplevelse.
Det virker. En undersøgelse offentliggjort af National Bureau of Economic Research viser, at Uber-modellen giver større effektivitet og dermed miljømæssige fordele. Uber-chauffører har passagerer i bilen i en større del af tiden, og en større andel af de kørte kilometer er med passagerer. Det skyldes, at teknologien til at optimere koblingen mellem passagerer og bil er bedre, og at mængden af biler på gaden tilpasses efterspørgslen hurtigere og mere fleksibelt end i det traditionelle taxaerhverv. Uber-modellen er baseret på chauffører, der opererer som selvstændige erhvervsdrivende, og som accepterer fleksible arbejdstider, hvor man ikke nødvendigvis arbejder i sammenhængende otte timer. Den slags hader forstenede fagforeninger, det undergraver deres forretningsmodel. Men hvad er problemet? Der er tale om voksne mennesker, der helt frivilligt melder sig, og som formentlig foretrækker den mere fleksible arbejdstid for de traditionelle stive systemer. Det bør politikere ikke forbyde.
Men hvad med sikkerhed og kvalitet? Bør det offentlige ikke opstille regulatoriske rammer for det? Sådan lyder den vanetænkning, der ligger bag megen overflødig regulering. Det relevante spørgsmål er, om en stiv offentlig regulering eller et evalueringssystem som Ubers mest effektivt sikrer service og kvalitet? Enhver med erfaring fra taxakørsel i København ved, at den nuværende offentlige regulering ikke er nogen garanti for en god serviceoplevelse. Der er temmelig mange københavnske taxachauffører, som ikke ville overleve længe i branchen med Ubers chauffør-evaluering.
Sæt taxabranchen fri, så Uber og tilsvarende forretningsmodeller bliver lovlige. Det vil give flere biler på gaden, når efterspørgslen er høj, og færre når den er lav, til gavn for chaufførernes indtjening. Det vil også give variationer i priserne, så de er højere jule- og nytårsaften, og dermed sikre flere biler på gaden. Men i Uber-modellen vil prisvariationerne være gennemskuelige for kunderne på bestillingstidspunktet, i modsætning til de prisforhøjelser som nogle taxaselskaber har bebudet nytårsaften.
OLE P. KRISTENSEN
