Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Dengang taxaer var luksus!

Engang var taxabranchen præget af stolte chauffører. Nu er mødet ofte ubehageligt. Mon taxabranchen igen kan blive en stolt serviceindustri?

En tur i taxa kan ofte være en ubehagelig oplevelse med vild kørsel, en chaufførs personlige telefonsamtale, cigaretrøg og beskidte biler. Stoltheden i taxabranchen er væk. Arkivfoto: Benita Marcussen/Ritzau Scanpix  Fold sammen
Læs mere

Da jeg var barn, kan jeg huske, når taxaer kom kørende ind i vores indkørsel i Nordjylland, hvor vi boede. Det var altid store flotte biler. At køre i en var en sand oplevelse af luksus. Da mine forældre år senere købte sig et hotel i Padborg, fik vi meget mere at gøre med taxachauffører, da de kom dagligt og hentede gæster.

Soulaima Gourani Fold sammen
Læs mere

Der var en stolthed i branchen over at være chauffør. Sådan husker jeg det.

Højtiden står for døren, og julefrokosterne er godt i gang. Danskerne skal ud på lidt flere taxature end de plejer. Taksterne stiger i juledagene og omkring nytår. Får man så også mere og bedre service?

Jeg hører løbende om ubehagelige ture i taxaer, især om natten. Som foredragsholder kører jeg dagligt i taxa. Ofte meget lange ture på tværs af landet. Jeg har oplevet mange falske chauffører. Det vil sige, at det ID-foto, som var i ruden, ikke stemte overens med den, der rent faktisk kørte bilen.

En af mine erhvervskunder har oplevet, hvordan en chauffør, efter at have sat mig af efterfølgende, har speedet op, og tankeløst kylet en plasticflaske ud ad vinduet sekundet efter at være blevet betalt over 4.000 dk kroner i kørsel.

Det er en attitude, der vil noget.

Med livet som indsats

Jeg har måttet bede om at blive sat af midt på en landevej, fordi chaufføren ikke kørte ret godt. Jeg har måttet afværge seksuelle krænkelser. Jeg har bedt for mit liv, når en chauffør er drønet over for »orange« og endog rødt lys. Jeg har været vidne til et hav af personlige samtaler, og diskussioner mellem chauffører og, hvad jeg antager, koner i røret, cigaretrøg i taxaen, beskidte biler osv.

Jeg har levet med det, fordi en del af mit job er at rejse rundt i landet. I syv ud af ti tilfælde møder jeg en venlig chauffør, som smiler, kigger mig i øjnene og byder mig velkommen.

»Der, hvor jeg nu bor, kan jeg igen bestille store flotte biler, og de lidt mindre biler, eller dele en bil med nogen, jeg slet ikke kender.«


Men ofte bliver der vrisset af en, og man føler sig uvelkommen. For et par måneder kørte jeg med taxa. Turen blev 30 pct. dyrere end normalt. Jeg spurgte, hvorfor? Fik det svar, at jeg kunne ringe til centralen. Det gjorde jeg, og det viste sig, det var en »fejl«, sagde de.

På vejen retur – få timer efter – med samme selskab fik jeg så pengene retur med den besked »og så taler vi ikke mere om det!«

Der, hvor jeg nu bor, kan jeg igen bestille store flotte biler, og de lidt mindre biler, eller dele en bil med nogen, jeg slet ikke kender, og på den måde køre billigt.

Jeg kan, inden jeg bestiller en chauffør, se, hvilke der er i nærheden, deres anciennitet, deres personlige kundetilfredshed og hvilken type bil, de har. De har en oplader, vand og en avis. De kan ikke se, hvor langt eller kort, jeg skal, og derfor afviser de ikke kortere ture. Er der en chauffør, jeg ikke kan lide, husker systemet det, og jeg får aldrig ham eller hende igen.

Mon taxabranchen i Danmark atter kan blive en stolt serviceindustri?