»The business of business« bør nok stadig være »business«

Virksomheder gør mest samfundsnytte ved at profitmaksimere forudsat, at markederne er velfungerende. Det er en statslig opgave at sikre velfungerende markeder, den kan ikke udliciteres til virksomhederne. Men det er en god idé, at virksomheder opfører sig ordentligt, hvis de vil maksimere profitten.

»Negative eksternaliteter findes, klimaeffekten fra fossile brændsler er et eksempel. Ufuldstændig konkurrence findes også, ikke mindst i den offentlige sektor og forårsaget af uhensigtsmæssig offentlig regulering,« skriver Ole P. Kristensen. Henning Bagger

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Berlingske har med artikelserien om virksomhedernes succeskriterier rejst debatten om virksomhedernes succeskriterium alene er at tjene penge, eller om der er bredere samfundsmæssige succeskriterier. Debatten er ikke ny, jeg havde fornøjelsen af at deltage i adskillige konferencer om virksomhedernes sociale ansvar tilbage i 1990erne.