Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

S og SF accepterer øget ulighed

Mads Lundby Hansen: Der er helt nye toner fra S og SF om ulighed.

Mads Lundby Hansen Fold sammen
Læs mere

De to partier accepterer nu, at reformer må medføre øget ulighed i samfundet. Helle og Villys plan, om at beskæftigede skal arbejde 1 time ekstra om ugen, vil nemlig trække i retning af øget ulighed. Det skyldes, at indkomstniveauet mellem personer i beskæftigelse og på overførselsindkomst vil blive mærkbart større. Normalt vil man se en indigneret Mette Frederiksen på TV-skærmen, når sådanne forslag bliver præsenteret. Men det skete heldigvis ikke denne gang. Og forhåbentlig skyldes det, at fokus i debatten nu er rettet mod øget velstand og sunde offentlige finanser. Frem for at debatten handler om, hvorvidt uligheden øges eller reduceres en smule i verdens mest lige land.

Når uligheden vil vokse som følge af S og SFs arbejdstidsplan, skyldes det, at de, der er i beskæftigelse, vil tjene flere penge. De beskæftigede skal jo arbejde 3 pct. mere om året, så lønindkomsten vokser også med 3 pct. S/SF-planen skal medføre en budgetforbedring på 15 mia. kr. og den hviler ifølge S og SF på en beregning fra Arbejdsmarkedskommissionen. Her antages det, at den såkaldte satsregulering slås fra. Normalt er det sådan, at når lønninger vokser med 3 pct., så øges dagpenge, kontanthjælp og folkepension også med 3 pct., så uligheden ikke vokser. Men sådan er det ikke i S og SFs plan. Her slås satsreguleringen fra, og det er fornuftigt, da der er behov for bedre incitamenter til at arbejde for de 1,9 millioner danskere på overførselsindkomst. Hvis det ikke sker, så falder budgetforbedringen som følge af øget arbejdstid fra ca. 15 til 10-11 mia. kr. Jeg vil gøre opmærksom på, at S og SF ikke anviser reformer m.v., der kan øge arbejdstiden. Derfor er finansieringen fra øget arbejdstid meget usikker. Men det er særdeles interessant, at S og SF i deres økonomiske politik accepterer øget ulighed, såfremt planen lykkes.

Herudover indebærer S og SF-planen om øget arbejdstid isoleret set, at der skal afskediges 25.000 offentligt ansatte. Når arbejdstiden vokser med 3 pct. i den offentlige sektor, så stiger de samlede lønudgifter også med 3 pct. I Arbejdsmarkedskommissionens beregning af de 15 mia. kr. - som S og SF står på ryggen af - forudsættes det, at der afskediges 25.000 offentligt ansatte for at holde de offentlige udgifter uændrede. Det ville faktisk kunne forbedre effektiviteten i den offentlige sektor, hvis man afskedigede de 25.000 mindst produktive medarbejdere og fik resten (dvs. dem, der producerer mere velfærd pr. time) til at arbejde flere timer. Normalt vil man se Morten Bødskov tale om usympatisk nedskæringspolitik, hvis et parti kom med et sådan forslag. Men det skete ikke denne gang. Forhåbentlig er det fordi den politiske debat nu kommer til at handle om, hvordan verdens største offentlige sektor kan levere ekstra velfærd ved, at man anvender de eksisterende ressourcer bedre. Frem for hele tiden at tilføre flere penge til den offentlige sektor.