Kommentatorer

Når det føles o.k. at lyve i en god sags tjeneste

Hvad får aktivister og videnskabsfolk til at ignorere eller manipulere data i kamp for en sag?

»Hvor mange, der unødigt døde eller blev invaliderede fra malaria under denne anti-DDT kampagne, kan vi ikke vide. Men hvis DDT før 1970 havde reddet omkring 500 millioner mennesker, kan konsevenserne af forbudsperioden være den største menneskeskabte katastrofe nogensinde,« skriver Lars Tvede. Her sprøjtes mod malaria i Mumbai, Indien.  Punit PARANJPE

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I dag skal vi tale om terninger, død og insektmidlet DDT. DDT blev først syntetiseret i 1874, og i 1948 fik forskeren Paul H. Müller en Nobelpris for i 1939 at have påvist, at det særdeles effektivt kunne bekæmpe malariamyg. Dengang var malaria som nu et massivt problem; og ikke blot i troperne, men næsten overalt. I 1920erne var for eksempel 13 millioner blevet smittet i et stort udbrud i Sovjetunionen. Men DDT kunne dræbe malariamyggene, forstod man nu.

Andre læser også

  • Kronikker
    Abonnement
    Professor og virolog om dødstal under corona: Danmark og Sverige har »klaret sig fuldstændig ens« – trods vidt forskellige strategier
  • Kommentarer
    Abonnement
    Juraekspert om minksagen: En rigsretssag kunne også komme til at handle om statsministerens erstatningspligt
  • Kommentarer
    Abonnement
    Fagbevægelsens Hovedorganisation: Tre grunde til, at Berlingske og CEPOS regner helt skævt